Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

138 DYRENES LIV at Smaafuglene, hvis Afkom er gaaet til Grunde, ofte selv maa lide Nød. Desuagtet følger disse troligt deres Plejebarn hele Dage igennem, efter at det har forladt Reden. Undertiden hænder det, at Gøgeungen ikke kan komme ud gennem Indgangshullet til Reden, og da opholder Plejeforældrene sig hos den til langt ud paa Efter-aaret. Man har saaledes iagttaget en Han-Vipstjært, som opdrættede en Gøgeunge, længe efter at alle dens Lige havde tiltraadt Rejsen til Syden. Til de afrikanske Skadegøge hører den 40 Ctm. lange Skadegøg (Coccystes glandarius), som af og til strejfer over til Sydeuropa. I Levemaade har den kua lidet tilfælles med sin europæiske Slægtning. Flugten ligner vel dennes, men forøvrigt adskiller Fuglen sig væsentligt fra den. Stemmen er et Skrig, der lyder som en Latter og ligner Skadens, og efter paalidelige Undersøgelser, som er bievne anstillede i Ægypten og Spanien, lægger Skadegøgen sit Æg i Krage- og Skadereder. De prægtigste af alle Gøge, Guldgøgene, har hjemme i Tropelandene i Afrika og Asien samt i Nyholland. Den egentlige Guldgøg (Chrysococcyx cupreus) er oventil metallisk grøn med Kobberglans. Den bærer i Næbet sit Æg ind i smaa insektædende Fugles Rede. I Nyholland lever den største af alle Gøge, Kæmpegøgen (Scythrops novae hollandiae), hvis Næb snarere ligner en Tukans end en Gøgs. Den er 65 Ctm. lang. Højst ejendommelige Gøgefugle er de mellem- og sydamerikanske Loppeædere eller Anu’er (Crotophagd), der navnlig kendes paa det stærke Næb, hvis Rygkant danner en høj og skarp Kam. Overnæbet er indvendig hult, og i dets Masse findes der en Mængde luftfyldte Rum ligesom hos Peber- og Næsehornsfuglene. Loppeæderne lever selskabeligt ligesom vore Krager og Skader, og opholder sig lige saavel i Nærheden af menneskelige Boliger som i det Indre af Steppeskovene. Hyppigst findes de dog paa fugtige Enge, i Nærheden af Kvæghjorde, hvilke de befrier for Utøj og Snyltere; men iøvrigt er de nærmest altædende, som vore Krager og Skader. Deres Forplantning frembyder den Ejendommelighed, at flere Hunner lægger Æg i en fælles, stor Rede og ligeledes ruger og mader Ungerne i Fællesskab. Brasilianerne kalder dem efter Stemmens Lyd Anu og skelner imellem »sorte« og »hvide« (d. v. s. graa) Anuer. * * * Natravnene {Caprimulgidae) er saa mærkelige Fugle, at de overalt har tildraget sig Menneskenes Opmærksomhed og givet Anledning til de besynderligste Antagelser. Legemet er langstrakt, Hovedet bredt og fladt og Øjet stort og temmelig stærkt hvælvet. Næbet er som Svalernes bagtil temmelig bredt, men meget kort og er ualmindelig fladt; Mundvigene naar hen bag Øjet, og Gabet er