Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKRIGEFUGLENE 137 med en Lyd, der ligner en høj, fnisende Latter. Gøgen flyver godt, men gaar daarligt og kan slet ikke klatre. Den er overordentlig graadig, og da Føden næsten udelukkende bestaar af Larver, hører den til vore nyttigste Fugle. Hunnen lægger sine 4—6 Æg, som ikke er større en Spurvens, i Græs-, Gærde- og Digesmutters, Vipstjærters og over 100 andre Sangeres Rede, dog kun et i hver og efter et Mellemrum af et Par Uger. Ægget lægges i Reglen kun i Reder, i hvilke der allerede findes Æg, Naar Hunnen paa Grund af Redens Form ikke kan komme til at sætte sig paa den, lægger den Ægget paa Jorden, tager det i Næbet eller rettere i Svælget og bærer det saaledes til Gøgeunge og dens Plejeforældre, to Sangere (efter Fotografi). den valgte Rede. Paafaldende er det, at de mindre Sangfugle, som ellers ophører med at ruge efter enhver Forstyrrelse af deres Rede, ikke kaster Gøgeægget ud, som de gør med alle andre fremmede Æg, der lægges i Reden, men tværtimod vedbliver at ruge. Gøgeungen udklækkes efter femten Dages Forløb; den er højst hjælpeløs, har et uformelig tykt Hoved og ser hæslig ud, men har en overordentlig god Appetit og vokser hurtigt. Plejeforældrene bringer den med rørende Iver alle Slags Smaainsekter, men uden at kunne stoppe Munden paa den og bringe dens evindelige hæse »Sis, sissis!« til at forstumme. Den skubber snart sine Plejesøskende ud af Reden, og naar denne bliver for lille til den, flytter den ud paa en Gren, hvor den med lydelige Skrig vedbliver at forlange Føde, saa