Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

136 DYRENES LIV Aander og bringer den Rejsende til at gyse, da han uvilkaarlig maa tro sig stedt i en eller anden Fare, som onde Mennesker gør sig lystige over. Denne sælsomme Lyd høres Morgen, Middag og Aften. * * ❖ Hos Gøgene (CucaZznae) er Næbet svagt bøjet, temmelig bredt ved Roden og sammentrykt ud imod Spidsen. Benene er korte eller i det højeste rniddellange, Vingerne lange, smalle og spidse og Halen lang. Medlemmerne af denne Familie er udbredte over den gamle Verden og Nyholland. I Indien og Afrika er de talrigt re-præsenterede, men i Norden kun af en eneste Art. De er alle Almindelig Gøg. Skovfugle, og de nordiske Arter er Trækfugle, de sydlige Strøgfugle. Det er urolige, heftige, sky og uselskabelige Dyr, som har en let og rask Flugt, og hvis Næring bestaar af Insekter, navnlig haarede Larver, som forsmaas af andre Fugle. Den ruger ikke selv, men lægger sine forholdsvis smaa Æg i mindre, insektædende Fugles Reder, hvor Ungerne med stor Anstrængelse opfostres af de smaa Plejeforældre, hvis eget Afkom altid gaar til Grunde. Den almindelige Gøg (Cu.cu.lus canorus) er oventil blaagraa; Bryst og Bug er hvide med mørke Bølgelinier, Halen sort med hvide Pletter. Ethvert Par har sit bestemte Omraade, som forsvares mod alle Naboer og Fremmede. Fortrænges en Gøg, nedsætter den sig ved Siden af Erobreren og slaas daglig med ham. Parringsraabet er det bekendte »Kuk, kuk!«, som af Hunnen besvares