Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKRIGEFUGLENE 135 gangshullet, — den kommer dog ikke ud; først naar man rykker den ganske nær paa Livet, forlader den sit Alkom. Stød fiskerne (Cerylé) har længere Vinger end Isfuglene og mindre prægtige Farver. Herhen hører de stærkeste og graadigste Arter af Familien, de saakaldte »Fisketigre«. En af disse, Graafiskeren (Ceryle rudis) er en sort og hvid, 26 Ctm. lang Fugl, der har hjemme i Afrika og i Asien. Den sidder ofte paa Træværket ved Vandingshjulene, som sættes i Gang af Okser, og den er saa lidet sky, at den hyppigt bliver siddende saa nær ved den Dreng, der driver Okserne, at han gærne kunde naa den med sin Pisk. Den sidder ikke paa Lur som Isfuglen, men fisker bestandigt ved at flyve lavt hen over Vandet, staa stille i Luften, naar et Bytte tildrager sig dens Opmærksomhed, og styrte sig ned paa det. Naar Vandet stiger i Nilen, bliver det saa plumret, at den ikke kan se Smaaflskene; den forlader da sin kære Flod og holder sig til de mange Kanaler. I Palæstina ruger den selskabeligt og anlægger Redekolonier i skraa Jordvolde, ganske som Digesvalerne. Nærmest til Isfuglene slutter sig Halcyonerne (Halcyones), som dog adskiller sig fra dem ved deres bredere Næb, stærkere og længere Fødder og mere udviklede Flyveredskaber. Fjerene er blødere og ikke saa glatte som Isfuglenes. Medlemmerne af denne talrige Gruppe har hjemme i Afrika, Sydasien og Australien. I Amerika og Europa mangler de ganske. De er alle Skovbeboere, og kun de færreste røber nogen Forkærlighed for Vandet. Mange findes endog netop i de tørreste Egne, naar der blot ikke mangler Træer, thi Træer synes at være aldeles uundværlige for deres Velbefindende. De flyver godt, kommer sjældent paa Jorden og lever af Insekter, navnlig af Græshopper og store Biller; de stærkere Arter forgriber sig ogsaa paa Krabber og mindre Hvirveldyr af alle Klasser. Enkelte forfølger Slanger, og andre har Ord for at være slemme Redeplyndrere. . Den nyhollandske Jægerfugl elller Kæmpefisker (Hal-cyon giganteus), der er ca. 45 Ctm. lang, er navnlig bleven bekendt ved Goulds Iagttagelser. »Den er højst paafaldende«, siger denne Forfatter, »saavel ved sin Størrelse som ved sin ejendommelige Stemme. Dertil kommer, at den ikke er sky, men straks nærmer sig, naar noget vækker dens Nysgerrighed. Den sætter sig saaledes ofte paa en udgaaet Gren af det Træ, under hvilket de Rejsende har lejret sig, og betragter med den største Opmærksomhed, at der tændes Ild og laves Mad. Dog opdager man sjældent dens Tilstedeværelse, førend den opslaar sin spottende Latter, — Toner, der er saa paafaldende, at ingen, som har skrevet om Sydwales, har glemt at omtale den.« Denne Latter begynder med en sagte og dyb Tone, bliver stadig stærkere og ender som en skraldende Haanlatter. Kaptejn Sturt siger, at den lyder som et Kor af onde