Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
DYRENES LIV
den udgør 26 Ctm. Den ankommer sidst i April eller først i Maj og bliver til Slutningen af September. Den findes især i Naale-skove og i de jydske Heder og Hedeskove. Stemmen lyder som »Hejt!« eller »Jist!« Naar den jager efter Næring, flyver den med vidt aabent Næb, og de Insekter, den træffer paa sin Vej, bliver da let opsnappede af dens store, klæbrige Gab. I Parringstiden udstøder Hannen en Lyd, som bedst kan sammenlignes med Hjulets Snurren paa en Spinderok. Fuglens latinske Navn, Caprimulgus, Gedemalker, hidrører fra den Folkeovertro, at den med sit store Gab om Natten skulde malke Geder, Køer o. s. v.
I Sydspanien erstattes den af den rødhalsede Natravn (C. ruficollis).
En af de mærkeligste afrikanske Arter er den saakaldte Firvinge (Macrodipteryx longipennis'), hvis Vinger er meget lange, og i hvilke den anden Svingfjer rager langt bagud. En anden nærbeslægtet Fugl, (Cosmetornis vexillarius) har ikke en, men to Svingfjer forlængede langt ud over de andre. Hvor sælsomt et Skue disse Fugle frembyder, naar de flyver, fremgaar af Russeggers Ord: »Dersom jeg var bleven opdragen i et Harem, vilde jeg have troet, at det, vi saa for os, var Hekseri; thi hvad vi bemærkede i Luften, var besynderligt. Snart saa vi fire Fugle, snart tre, snart to og snart igen kun én, der imidlertid tog sig ud, som om den havde fire Vinger . . . Begge de lange Fjer, der paa Grund af Skafternes ringe Styrke bliver et Spil for ethvert Vindpust, besværer ikke alene Fuglens Flugt, men foranlediger ved deres Flagren de omtalte Skuffelser, og det saa meget lettere som Firvingen kun flyver i Tusmørket og i og for sig har en uregelmæssig og usikker Flugt.«
I dybe Klippehuler i Mellemamerikas Bjærge lever der en besynderlig Fugl, Guacharoen eller Fedtfuglen (Steatornis cari-pensis). Den har i det væsentlige Natravnenes Bygning; Næbet er imidlertid kun bredt ved Roden; fra Midten er det sammentrykt, og bag den krogdannede Spids har det to Takker. Undernæbet er betydelig kortere end Overnæbet; det uhyre Gab strækker sig hen bag Øjnene og er omgivet af Fjerbørster. Fuglens ene Navn hidrører fra et Fedtlag, der omgiver Indvoldene i saa stor en Mængde, at de ligefrem kan siges at være indlejrede i Fedt. Længden udgør 55 Ctm.
Alexander Humboldt opdagede Guacharoen i den store Klippehule ved Caripe i Andesbjærgene, og giver følgende malende Skildring: »I et Land, hvor man har megen Forkærlighed for det vidunderlige, er en Hule, i hvilken der udspringer en Flod, og i hvilken der lever Tusinder af Natfugle, med hvis Fedt man laver Mad i Missionerne, naturligvis en uudtømmelig Genstand for Samtale Guacharohulen aabner sig i en lodret Klippevæg. Dens Indgang vender mod Syd og er en 25 M. bred og 22 M. høj Hvælving. Paa Klippen over Grotten vokser der kæmpemæssige Træer, og hele