Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKRIGEFUGLENE 141 Indgangen er omgivet med en rig tropisk Plantevækst, som endog strækker sig langs med Floden, 30—40 Skridt ind i Hulen. — Først 430 Skridt indenfor Indgangen behøvede vi at tænde vore Fakler. Hvor Daglyset begyndte at forsvinde, hørte vi Natuglernes hæse Skrig. Man kan ikke gøre sig nogen Forestilling om den frygtelige Støj, som disse Tusinder af Fugles Skrig frembragte, idet det gav Genlyd fra Klippehvælvingen og kom tilbage som Ekko fra Hulens Inderste. Indianerne bandt Fakler paa lange Stænger og viste os Rederne, som fandtes 20-—23 M. over vore Hoveder i tragtformede Huller, af hvilke Lofthvælvingen vrimlede. Jo dybere vi trængte ind i Hulen, og jo flere Fugle, der opskræmmedes ved Skinnet af vore Fakler, desto stærkere blev Støjen. Var der et Par Minutter lidt stille om os, lød Fuglenes Klageskrig os imøde fra det Fjærne fra andre Grene af Hulen. Skarerne skiftedes formelig til at skrige. — Guacharoen forlader Hulen ved Mørkets Frembrud, især naar det er Maaneskin. Den æder haarde Frø, og Indianerne forsikrer, at den hverken fortærer Biller eller Sommerfugle. Ved St. Hansdagstider gaar Indianerne hvert Aar ind i Hulen med Stænger og ødelægger de fleste Reder. Der dræbes hver Gang flere Tusinder af Fugle, under hvilket Blodbad de Gamle med frygtelige Skrig flyver Indianerne om Ørerne, som om de vilde forsvare deres Afkom . . Paa »Fedthøstens« Tid, som man kalder det i Caripe, bygger Indianerne sig Hytter af Palmeblade i den forreste Del af Hulen. Her smælter man Fedtet af de nylig dræbte Fugle og kommer det i Lerkar; det er halvt flydende, klart, uden Lugt og saa rent, at det kan opbevares i over et Aar uden at blive harskt. Til Guacharo-slægtens Held, vover Indianerne sig af Overtro aldrig langt ind i Hulen; desuden synes Fuglene ogsaa at rekruteres fra nærliggende, .' for Mennesket utilgængelige Huler. De sydasiatiske og nyhollandske Uglesvaler (Podargidaé) har et temmelig stærkt, haardt Næb, og en af dem, D værgnatravnen (Aegotheles novae-hollandiae), minder en Del om vore Natugler. Den opholder sig om Dagen i hule Gummitræer og titter ud, naar man banker paa Stammen. Kæmpenatravnen (Podargus australis') er brun- og graaspraglet og saa stor som en Krage. Den lever især af Græshopper, hvilke den dog ikke fanger i Flugten, men piller af Blade og Grene. Om Dagen er den dorsk og doven, og dens Søvn er saa fast, at man kan skyde den ene af to Mager ned af en Gren, uden at den anden lader sig forstyrre deraf. Om Natten er den imidlertid livlig, munter og virksom. Ellekragerne (Coraciidae) er temmelig store, brogede Fugle, der alene findes paa den østlige Halvkugle. Næbet er middellangt, stærkt, har skarpe Rande og er i Spidsen bøjet ned over Undernæbet.