Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

152 DYRENES LIV Jordpapegøjen (Pezoporus formosus) minder i flere Henseender om Uglepapegøjen eller Kakapoen. Dens Fjer har omtrent de samme Farver, og dens Levemaade ligner i flere Henseender dennes. Den er udbredt over hele det sydlige Nyholland og Van Diemens Land, lever enkelt- eller parvis og opholder sig næsten udelukkende paa Jorden. Uden Hunde er den vanskelig at finde. Den løber godt, og naar den opskræmmes, flyver den overordentlig hurtigt afsted, udfører forskellige Zigzagvendinger i Luften, daler snart igen og løber skyndsomt videre. De hvide Æg lægges paa den bare Jord og ruges af begge Mager. * * ❖ Duerne (Columbidæ) har et kort eller middellangt Næb, som ved Roden er tyndt og blødt og i Spidsen haardt og hvælvet.’ Fødderne er bløde og fyldige Siddefødder, Vingerne som oftest lange, og Halen er lige afskaaret eller afrundet. Mærkeligst ved den indre Bygning er det, at Spiserøret udvider sig til en Kro, hvis Vægge i Yngletiden bliver tykke og frembyder et Næt af Folder og Celler, i hvilke der, under en forhøjet Virksomhed af Blodkarrene, afsondres et mælkeagtigt Stof, med hvilket Ungerne mades, medens de er smaa. Duerne er livlige og kloge Fagle. De gaar, om ikke godt, saa dog ret udholdende, men nikker ved hvert Skridt, da deres Fødder er temmelig korte. Enkelte udenlandske Arter løber dog rask paa Hønsefuglenes Vis, men er da som oftest daarlige Flyvere. Del overvejende Antal har derimod en meget hurtig, kraftfuld og behændig Flugt, under hvilken de kan gøre de raskeste Vendinger, og som i Reglen ledsages af en ejendommelig pibende Lyd, som af og til bliver klaprende, naar de slaar Vingerne sammen over Hovedet, I vild Tilstand er Duerne forsigtige og sky. De fleste lever selskabeligt og holder sig parvis sammen; men om et Par virkelig lever i kærlig Forening for Livstid, som man sædvanligvis antager, er et stort Spørgsmaal. For sit Afkom viser Duen ingen stærk Hengivenbed; den forlader nemlig ikke alene sine Æg, men ogsaa de allerede udkrøbne Unger, naar den forstyrres og bliver ængstelig. Duernes Havesyge er saa stor, at de ofte dækker den fundne Føde med Vingerne, medens Hønsene, naar der er rigelig Næring tilstede, kalder andre til. Duerne er i ca. 400 Arter udbredte over alle Verdensdele; i Norden er de alle Trækfugle, i Syden dels Strøg- og dels Standfugle. Skønt Duerne i det hele er Skovfugle, findes de ogsaa undtagelsesvis byggende paa nøgne Klippevægge, og skønt de helst opholder sig i vandrige Egne, mangler de dog ikke ganske paa tørre Stepper, thi den store Flyveevne sætter dem i Stand til daglig at søge hen til fjærne Drikkesteder. Sin største Farverigdom opnaar Gruppen paa Øerne i det stille Hav. Føden hentes næsten udelukkende fra Planteriget; vel har man fundet Smaasnegle, Orme og