SKRIGEFUGLENE
151
nyzeelandske Øer. Paa den nordligste er den udryddet. Om dens Levemaade skriver Haast: »Kakapoen lever i Huler under Træernes Rødder og i Fordybninger under udhængende Klippeblokke. Da Rødderne af mange af Nyzeelands Træer tildels hæver sig over Jorden, er der sædvanligvis Huler under dem; hvor vi traf Kakapoen, syntes de os dog udvidede, skønt vi ikke kunde opdage den udkradsede Jord. Hulerne havde ofte to Aabninger, og undertiden var Træerne hule et Stykke over dem. Om Dagen ses Kakapoen kun, naar den med Hunde drives ud af sine Smuthuller. Før Ind-
U giepapegøje.
førelsen af Hunde plejede de Indfødte at fange dem om Natten ved Fakler. Nogen udelukkende natlig Levemaade fører Kakapoen ikke; thi vi traf den et Par Gange i Begreb med at æde om Dagen og meget agtpaagivende paa enhver Fare. I Reglen plejer den at løbe paa Hønsefuglenes Vis, idet den løfter Vingerne en Smule.« Dog har andre set den flyve, rigtignok kun fra Træ til Træ. Dens Føde bestaar af Bregnerødder, Knopper og Blade. Stemmen er en hæs Skrigen, der gaar over til en ildelydende Hvæsen, naar Fuglen er vred eller sulten. Æggene, 1—2 i Tal, er hvide og lægges inde i Hulen i en lav Fordybning i det Træsmuld, hvormed Jorden er bedækket.