Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
DYRENES LIV
endvidere paa alle passende Steder om Middelhavet og paa Klippevæggene i Nærheden af Katarakterne i Ægypten, samt i Ørkenen. I Øvreægypten gives der mange Landsbyer, som synes at være byggede mere for Duer end for Mennesker. Kun den nederste Etage af de noget pyramideformede Huse bebos af Bønderne; den øverste, sædvanligvis hvidtede og paa anden Maade prydede Del, tilhører Duerne, og desuden opføres der ikke sjældent høje, kuppelformede Taarne ene og alene for denne Fugl. Murværket paa alle disse Bygninger eller Dueslag bestaar ikke af Mursten men, fra en vis Højde, af store, ovale Krukker med tykke Vægge, som er anbragt
Forskellige Dueracer og deres vilde Stamform. 1. Kropdue. 2. Højstjært. 3. Klippedue. 4. Brevdue. 5. Mæfik. 6. Parykdue.
over hverandre og forbundne med Kalk eller Nildynd. I hver Krukke er der udadtil et Hul, som dog ikke er stort nok til, at en Due kan komme derigennem, men alene er bestemt til at skaffe Lys og Luft. Indvendig fra er derimod enhver Krukke let tilgængelig og har Plads til en Rede. Indgangene til disse Dueslag er temmelig store og omgivne af indmurede Knipper af Riskviste i Stedet for Flyvebrædter. At denne Indretning er hensigtsmæssig, viser den store Mængde Duer, som stadig omsværmer disse Huse.
Til de mange tamme Afarter af Klippeduen hører den for sin hurtige Flugt bekendte Brevdue, hvis største Hurtighed beløber sig til 30 Meter i et Sekund.
1
£