Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKRIGEFUGLENE 155 Den berømte Vandredue (Ectopistes migratorius) er oventil blaagraa og sortplettet, nedenunder rødliggraa med hvid Bug. Fra Hudsonsbay til den meksikanske Bugt og fra Klippebjærgene til Østkysten findes Vandreduen i alle de nordamerikanske Stater, men ingenlunde overalt i lige Mængde. »Vandreduen,« siger Audubon. »bevæger sig med overordentlig Hurtighed under rask gentagne Vingeslag. Dens Vandringer sker udelukkende for at søge Næring, og ikke for at undgaa Vinterkulden eller for at søge en passende Rugeplads. En overordentlig Flyveævne sætter den i Stand til at udføre det utroligste. Man har saaledes i Omegnen af New York dræbt Vandreduer, hvis Kro var fyldt med Ris, som de blot kunde have fortæret paa Georgias og Carolinas Marker. Da deres Fordøjelse er saa hurtig, at det Foder, de har ædt, er fuldstændig opløst paa tolv Timer, maatte man slutte, at de havde tilbagelagt mellem tre- og firehundrede (engelske) Mil i seks Timer eller en Mil i Minuttet. . . . Da jeg red over den tørre Slette, bemærkede jeg en Flok Vandreduer, der fløj fra Nordost til Sydvest. Deres Antal synes mig at være større, end jeg nogensinde tidligere havde set, og jeg flk Lyst til at tælle de Sværme, som i Løbet af en Time kom mig for Øje. Jeg steg derfor af, satte mig paa en Tue og gjorde med Blyanten en Streg paa Papiret for enhver Flok, der drog forbi; men Arbejdet blev snart uoverkommeligt, da Fuglen indfandt sig i utallig Mængde. Jeg rejste mig derfor, talte Stregerne og fandt, at jeg paa 21 Minutter havde skrevet 163. Jeg fortsatte min Vej, men Masserne blev stedse større og større. Luften var bogstavelig opfyldt af Duer og Eftermiddagssolen formørket; Skarnet faldt i Masser som Sneflokke, og den stærke Susen af Vingeslagene udøvede en bedøvende Virkning paa mine Sanser. Det er umuligt at beskrive Skønheden af Duernes Svingninger i Luften, naar en Falk prøvede paa at snappe en af Flokken. Paa én Gang styrtede de sig da, sammenpakkede i en fast Masse, under en tordenlignende Bulder ned som en levende Strøm, trængte tætsluttede fremad i Bølge- og Zigzaglinier, dalede helt ned mod Jorden, strøg med uforlignelig Hurtighed hen over den, steg derpaa lodret i Vejret som en mægtig Søjle og udviklede sig paany efter at være komne til Vejrs i en Linie, lig en uhyre, kæmpemæssig Slange. . . . Hele Folket var under Vaaben. Langs Bredderne af Ohio vrimlede det af Mænd og Drenge mellem hverandre, og alle fyrede uophørlig mod de fremmede Gæster, der her, hvor de vilde krydse Floden, fløj lavere. Masser af dem blev tilintetgjorte; en Uge og længere nød Befolkningen ikke andet end Duekød og Duefedt, og der taltes ikke om andet end om vilde Duer. Luften var imidlertid som mættet med en ejendommelig Uddunstning « Ifølge Audubon indeholder et Træk af Vandreduer ofte over 20 Millioner Fugle, og det kan indtage en Strækning af 8—10 engelske Mil. Wilson beregner Antallet af Duer i et Træk, som han saa i Nærheden af Indiania, til 2000 Millioner. Rugepladserne strækker