Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

156 DYRENES LIV sig ofte i en Bredde af 4—5 engelske Mil sorri en mange Mil lang Stribe gennem Skovene, og i hvert Træ flades der ikke sjældent paa en saadan Plads 50—1000 Reder, hver dog kun med én Unge. Paa saadanne Rugepladser er Jorden vidt og bredt bedækket med Grene, som er afbrudte ved Vægten af de mange Fugle, der har sat sig ovenpaa hverandre, og det hvide Skarn ligger i et tykt Lag hen over Skovbunden. Førend Ungerne forlader Rederne, strømmer Beboerne i stor Mængde tii fra Omegnen og fylder paa faa Timer en Mængde Sække med Duer og sender mange Vognlæs af disse Fugle til Torvene, saa at hele Befolkningen ikke alene lever af Duer og nedsalter dem til Vinterforraad, menfogsaa langvejs fra driver Svin til Rugepladserne og feder dem med de nedfaldne Unger. I Stedet for Smør bruges i lang Tid Fedtet af de unge Duer i Husholdningerne; til Trods for dette Slagteri i det store aftager Vandreduerne dog ikke i Tal, og deres Mængde formindskes kun ved at rydde Skovene. Turtelduerne (Turtur) er i Almindelighed rødlige; de fleste har et sort eller perlepleltet sort og hvidt Nakkebaand. De findes talrigst i Asien og Afrika, som oftest i Kratskove eller fugtige Skove. Alle Arter er selskabelige, og enkelte danner ligesom de nordamerikanske Vandreduer overordentlig talrige Flokke. Reden, der sædvanligvis anbringes i Buske, er ligesaa løst bygget som de andre vilde Duers. I Nordafrika og Indien anses Turtelduerne for hellige Fugle; ingen gør dem Fortræd, og de lever derfor paa den fortroligste Fod med Mennesket. Den europæiske Turteldue (Turtur communis) er udbredt over en stor Del af Europa og Asien og gennemrejser i Løbet af Vinteren meget lange Strækninger sydpaa. Højt mod Nord gaar den derimod ikke; i Danmark hører den allerede til de sjældnere Fugle, og i Sydsverrig og Norge forekommer den kun en enkelt Gang. Stemmen er en monoton, men klangfuld Lyd. I Levemaade ligner den Ringduen. Næst efter Turtelduen bliver, bortset fra Klippeduen, ingen anden Art af denne Orden hyppigere holdt tam end den nærbeslægtede Skoggerdue (Turtur risorius). Den er isabellagul med sorl-agtige Svingfjer og et sort Nakkebaand. Indien, Arabien og en stor Del af Østafrika er Skoggerduens Hjem, og der findes den i talrige Flokke i tørre og ørkenagtige Steppeegne. Stemmen ligner Turtelduens Kurren, ledsaget af Lyde, der sammenlignes med en Latter, fordi de klinger som »Hi, hi, hi!« Ved god Pleje kan Skog-gerduen leve 16—20 Aar i Bur. En af de skønneste af alle Duer er Kraveduen (Caloenas nico-barica), hvis lange, tilspidsede Halsfjer hænger ned som paa Gaard-hanen. Hoved, Hals, Bryst, Bug og Vinger er sortgrønne, Fjereue paa Undersiden har blaa Kanter; de længste Hals- og Vingdæksfjer,