Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKRIGEFUGLENE
157
samt Ryg og Overgump er græsgrønne med Metalglans, de korte Fjer i Kraven guldgule og Styrefjerene hvide. Denne prægtigt farvede Due har hjemme paa Nicobarøerne, Molukkerne, Ny Guinea og Philippinerne, hvor den især opholder sig paa smaa, ubeboede Øer.
De største af alle Duer, Kronduerne, lever paa Ny Guinea og udmærker sig ved deres betydelige Størrelse, som endog overtræffer Hønsenes, samt ved deres store, viftedannede Top, der kan rejses. Deres Bygning er noget klodset og Fjerdragten blød og af fremherskende skiferblaa Farve. De bedst kendte Arter er selve Kron-duen (Megapelia coronata) og Vifteduen (L. victoriaé). Den førstes Fjer er skiferblaa, paa Skuldrene kastaniebrune, og over Vingen gaar der et hvidt Baand; Halefjerene ender i et askegraat Baand.
Krondue.
Hos Vifteduen er Skiferblaat ligeledes den fremherskende Farve, men underneden er Farven kastaniebrun; over Vingen gaar der flere blaagraa Baand, og Halen ender i et bredt, hvidgraat Tvær-baand. Fjerene i Toppen ender hos begge i smaa Faner, der har Form af langagtige Trekanter. Kronduen er 76 Ctm. lang og Vifteduen endnu større.
Kronduen lever i Mængde paa Kysten af Ny Guinea og nærliggende Øer. I Levemaade ligner den Fasanerne, idet den i Smaa-flokke strejfer om i Skoven og helst opholder sig paa Jorden. Vifteduen synes at være sjældnere og bebor de sydlige Egne af Guinea.
En anden Jorddue, som i høj Grad har tildraget sig Forskernes Opmærksomhed, fordi den i Henseende til Næbets Bygning afviger fra alle nulevende Arter og nærmer sig den store uddøde Dronte, er Tandduen eller Samoaduen (Didiinculus strigirostris). Dens