Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

176 DYRENES LIV danne Kampe maa man vide, at Musvaagen ingenlunde er uimodtagelig for Hugormens Gift, men ufejlbarlig bukker under for dens Bid, dersom dette træffer en blodrig Legemsdel. Den loddenbenede Musvaage, paa norsk: Fjeldvaagen (JButeo lagopus) er en høj nordisk Fugl og besøger kun Danmark Foraar og Efteraar paa Gennemrejse. Den skiller sig fra alle andre Vaager ved sine, ligesom hos Ørnene, helt ned til Tæerne befjerede Fødder. Den efterstræber Mus og især Højfjældenes Lemming, der er bekendt for sine Udvandringer i store Skarer, Slangevaagerne (Circaétus), som af mange Naturforskere henregnes til Ørnene, maa her nævnes i anden Række. Deres lange Mellemfod er beklædt med ru og skarpe Hudskæl. I Europa lever der kun én Art, Slangeørnen (Circaetus gallicus), en Fugl af 70 Ctms. Længde. Sit Navn fortjener den med Rette, da den fortrinsvis lever af Krybdyr. Dens Færdighed i at ombringe Slanger synes at være medfødt. Mechlenburg skriver derom. »Min fra Unge opdrættede Slangeørn kaster sig lynsnart over enhver Slange, den være nok saa stor og rasende, griber den med den ene Klo i Nakken og sædvanligvis længere nede paa Legemet med den anden, alt under høje Skrig og stærke Vingeslag; med Næbet hugger den tæt nedenfor Hovedet alle Sener og Baand over, saa at Slangen ligger modstandsløs i dens Kløer. Nogle Minutter efter begynder Maal-tidet, idet den sluger den sig endnu stærkt krummende Slange med Hovedet forrest, og idet den ved hver Bid hugger Rygraden over. Paa én Formiddag har den i faa Timer fortæret tre store Slanger, hvoriblandt en næsten 4 Fod lang og meget tyk. Den sønderriver aldrig en Slange for at fortære den stykkevis. Skællene udspyr den senere i Klumper. Naar jeg samtidig bragte den levende Slanger, Rotter, Fugle og Frøer, fo’r den straks løs paa Slangerne, selv om de var længst fra den. Mecklenburg lod forøvrigt en Gang en Slangeørn bide i Brystet af en Hugorm. Fuglen mistede straks sin Munterhed og døde Tredjedagen efter. I hele Afrika fra den 16de Grad n. Br. til det gode Haabs Forbjærg findes der en højst mærkelig Rovfugl, Tumleren eller Gøgleren (Helotarsus ecaudatus), karakteristisk ved sine lange Vinger men overordentlig korte Hale; Hunnen er 58 Ctm. lang, dens Hale kun 13 Ctm. Ikke uden Grund har denne Rovfugl faaet Navn af Gøgleren; thi som en saadan bevæger den sig gennem Luften. Den svæver, tumler, leger og flyver kort sagt, som om det var for at more sig og ikke for at søge Næring. Undertiden styrter den en Strækning ned, idet den heftigt slaar Vingerne sammen, som om den havde brækket den ene af dem og maatte falde til Jorden. Ja, man har endog set den gøre formelige Luftspring, og dens Flugt lader sig egentlig ikke beskrive, men er enestaaende i sit Slags. Dens Bytte bestaar især af Slanger og Firben. Som alle krybdyrædende Rov-