Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

178 DYRENES LIV Fugl af 55—58 Ctm.s Længde. I Danmark er den sortbrune Glente yderst sjælden. Til Nordtyskland, hvor den allerede er ualmindelig, kommer den sidst i Marts eller først i April. Den holder sig især til Skove, i Nærheden af hvilke der findes Floder og Søer, og lever navnlig af Fugle, Mus og Rotter, men tager ogsaa Hareunger og Muldvarpe og er en temmelig god Fisker. I Mangel af anden Føde nøjes den ogsaa med Aadsler. Den almindelige røde Glente (Af. regalis) er ca. 70 Ctm. lang og har rustbrune Fjer, overalt med sorte Skaftstreger. Hoved og Hals er lysere, især paa de unge Fugle. Den ankommer undertiden sidst i Februar, i Reglen dog først mod Slutningen af Marts eller i Begyndelsen af April, og rejser atter i Oktober. Naar den trækker bort, sker det ofte i Flokke paa 50—200 Stykker, som synes at blive sammen hele Vinteren. Det er en dorsk, temmelig klodset og •meget fejg Fugl, som dog er fræk nok til at snappe ungt Fjerkræ bort fra Gaardsrum. Dens Føde bestaar især af Mus, Fugle, Fugleunger, Krybdyr, Fisk, Insekter og Orme. I Nød tager den, ligesom den foregaaende, til Takke med Aadsler. Dens af tørre Grene byggede, store og flade Rede, der ofte indvendig er udforet med Klude og Papir, findes snart anbragt i høje Skovtræer og snart i tæt Ellekral. * ❖ Høgene (Accipitrinae) skelnes fra Falkene ved at have kortere og mere afrundede Vinger, længere Hale og længere Løb. Næbet er mindre hvælvet og stærkere sammentrykt end Falkenes og Takken sædvanligvis mindre tydelig og anbragt noget længere indefter. Høgenes Familie er udbredt over alle Verdensdele. I Modsætning til Falkene opholder Høgene sig næsten uden Undtagelse i tætte Skovstrækninger. List og Myrdelyst er deres mest fremragende Egenskaber. De flyver rask og behændigt, kan pludselig skifte Retning og bevæger sig med overraskende Færdighed i det tykkeste Krat. Under Flugten stryger de i Almindelighed lavt hen over Jorden. Alle Dyr, som de kan faa Bugt med, kar i dem frygtelige Fjender; og ikke sjældent bringer deres Rovbegær dem til at glemme deres egen Sikkerhed. Til Høgene i videste Forstand hører Topørnene (Spizaetus), der er slankt byggede med forholdsvis korte Vinger, lang Hale og lange, men kraftige Fødder; paa Baghovedet har de en mere eller mindre iøjnefaldende Top. I Afrika lever det største Medlem af denne Gruppe, Kampørnen (Spizaetus beUicosus'), en mægtig Fugl af næsten 1 Meters Længde. Den vælger gærne et enkeltstaaende Træ til sit Opholdssted og gennemstrejfer derfra et stort Omraade. Dens sædvanlige Bytte bestaar af smaa Antiloper, Harer og Steppe-høns. Omtrent i samme Egn bor den nærbeslægtede, men meget mindre Topørn (S. occipitalis), der sidder hele Timer dorsk og ube-