Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

ROVFUGLENE 187 Slangefalken har hjemme paa de Stepper, der strækker sig over største Delen af det indre Afrika. Den skyer saavel Skove som Bjærge efterstræber kun Dyr, der lever paa Jorden. De lange Ben forstaar den fortræffelig at bruge, og ingen anden Rovfugl har en saa let Gang som den. Højt oprejst vandrer den, tilsyneladende med Værdighed, milevidt afsted uden at trættes. Naar den flygter, løber den med fremstrakt Legeme næsten ligesaa hurtigt som Trappen eller en anden Løbefugl, og kun ugærne beslutter den sig til at bruge Vingerne. For at hæve sig i Vejret maa den først lage et Tilløb; men naar den saa har svunget sig op til en vis Højde, svæver den let og smukt afsted, sædvanligvis uden at bevæge Vingerne paa længere Strækninger. I Flugten strækker den Benene bagud ligesom en Stork og faar derved et saa ejendommeligt Udseende, at den ikke kan forveksles med nogen anden Rovfugl. Almindelig er Slangefalken intetsteds; men den indfinder sig dog overalt, ofte endog i større Antal, naar Steppegræsset tilfældigvis bliver antændt før Regntiden. Branden strækker sig da milevidt og opskræmmer alle Steppens Dyr; og ved slige Lejligheder er Slangefalken i fuld Virksomhed, idet den timevis snart løber og snart flyver foran den hastigt fremrykkende Flammelinie. Den færdes parvis, lever især af Krybdyr, men forsmaar hverken andre Hvirveldyr eller Insekter. Dens Ædelyst er forbavsende, og den er fra de ældste Tider berømt som Slangeudrydder. Den angriber uden Betænkning de farligste Slanger og forfølger dem, naar de flygter, saa rask, at det ser ud, som om den svævede hen over Jorden. Naar Slangen indhentes og sætter sig hvislende til Modværge, breder Fuglen den ene Vinge ud, holder den som et Skjold for Benene, slaar dermed mod den sig nærmende Slange, hopper frem og tilbage og gør de besynderligste Krumspring. Slangens Bid opfanger den med Vingen, udtømmer saaledes sin Fjendes Kræfter, slaar den ned med den haarde Kant af den anden Vinge, bedøver den, kaster den derpaa med Næbet op i Luften, knuser Hovedet paa den og sluger den tilsidst, hel eller stykkevis. Drayson siger, at man ogsaa ser Slangefalken jage flyvende: »En af disse Fugle svæver hen i en Højde af 60 Meter over Jorden, standser pludselig i Luften, daler ned og løber hen til det opdagede Bylte. Den faar da meget travlt, breder Vingerne ud, hugger angribende med Næbet, bøder for sig med Vingerne og hæver sig undertiden med høje Spring op i Luften, sandsynligvis naar Modstanderen, hvis Lumskhed den kender, gør et heftigt Udfald. Derpaa daler den igen ued i omtrent 6 Meters Afstand fra Modstanderen og fornyer Angrebet, indtil den vinder Sejr. Heuglin saa en Slangefalk knuse Ørkenskildpadden med et Slag af sin kraftige Klo. Om Fuglen bukker under for et virksomt Bid af større Giftslanger, eller om den i en vis Forstand er uimodtagelig for Gift, kan endnu ikke angives med Sikkerhed; vist er det, at den uden Betænkelighed sluger dræbte Giftslanger samt disses Tænder