Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

188 DYRENES LIV og altsaa udsætter sig for at blive indvendig saaret og muligvis forgiftet. Navnet »Sekretæren« har Slangefalken fra gammel Tid haft, idet man har sammenlignet dens Top med en Pen, som Skriveren har stukket bag Øret. * . * * Den anden Hovedafdeling af Dagrovfuglene dannes af Gribbene (Valturinae). De er de største af alle Rovfugle, og selv de mindste iblandt dem er saa store som en middelstor Ørn. Fjerdragten lader sædvanligvis enkelte Dele af Hovedet være nøgne; Næbet er langt, og kun Spidsen af Overnæbet er krogformig bøjet; Vingerne, er overordentlig lange, brede og afrundede; Fødderne er kraftige, men Tæerne svage med korte, lidet bøjede og stumpe Klør, saa at de ikke kan bruges som Angrebsvaaben. Spiserøret udvider sig til en anselig Kro, der, naar den er fyldt, træder frem paa Halsen som en nøgen Hudsæk. Gribbenes Holdning er, naar de sidder paa Jorden, foroverbøjet, og de store Vinger bæres udstaaende, medens Fjerene kun sjældent er omhyggelig ordnede; Flugten er langsom, men udholdende; dog mangler her Falkenes Behændighed og Evne til at slaa ned med Lynets Hast. Deres Væsen er en Blanding af de forskelligste og mest modsatte Egenskaber; man fristes let til at anse dem for rolige og stille Fugle, men ved nærmere Betragtning viser det sig, at de hører til de lidenskabeligste af alle Rovfugle. Kun faa angriber levende Dyr; de fleste fortærer kun det Affald, som et heldigt Tilfælde overlader dem. Med Undtagelse af Nyholland findes der Gribbe i alle Verdensdele, lige saa vel paa varme, gennemglødede Sletter som paa de højeste Bjærgtinder. Efter hvad der hidtil er bekendt, stiger de højere op i Lufthavet end nogen anden Fugl. Et Billede, hentet fra umiddelbar Iagttagelse, vil bedst anskueliggøre Gribbenes Levemaade: Ved Udkanten af Ørkenen ligger der en død Kamel. Skønt Driverne allerede den foregaaende Dag tog Byrden af det udmattede Dyr, skulde det dog ikke naa Nilen, men styrtede for aldrig al rejse sig mere. Dets Herre lod det ligge urørt, fordi hans Tro forbyder ham at benytte noget af et Dyr, som ikke er slagtet efter de behørige Forskrifter. Den næste Morgen ligger den døde Kamel endnu ufortæret, da der tilfældigvis ikke har været Hyæner i Nærheden om Natten. Forraadnelsen begynder sit Værk. Da viser der sig tidlig om Morgenen en Ravn over den nærmeste Bjærgtop. Dens skarpe Blik opdager allerede i det Fjærne Aadslet; den skriger og nærmer sig med hurtige Vingeslag, omkredser nogle Gange det styrtede Dyr, daler ned ikke langt derfra, hopper hen imod det, idet den lægger de spidse Vinger sammen og gaar flere Gange forsigtigt spejdende rundt om det. Andre Ravne følger Eksemplet, og snart efter er der samlet et helt Selskab af denne allestedsnærværende Fugl. Nu indfinder der sig ogsaa andre Kød-