ROVFUGLENE
189
ædere. Den almindelige Snylteglente og Aadselfuglen kredser hen over Stedet, en Rovørn nærmer sig, og flere Marabustorke svinger sig fra en svimlende Højde ned i Skruelinjer imod den Ret, der ogsaa vinker dem. Men endnu fattes Forskærerne. Det hidtil indtrufne Selskab hakker vel hist og her i det døde Dyr, men den tykke Hud er det meget for sejgt; kun det Øje, der vender opad,
Øregribbene.
er blevet hakket ud af en Aadselfugl. Klokken er imidlertid bleven ti, de store Medlemmer af Familien har nu udsovet og har én for én forladt Sovestedet. Først er de fløjne lavt hen over Bjærgene; men da de ikke har kunnet opdage noget spiseligi, har de hævet sig i Vejret ti] en overordentlig Højde. Her har de beskrevet store Kredse, den ene følgende den anden, faldende og stigende med