Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ROVFUGLENE
197
Kongegribben har hjemme i alle Sydamerikas Dale fra 32° s. Br. indtil Meksiko, Teksas og Florida. Dens Yndlingsopholdssted er Urskove eller Sletter med enkeltstaaende Trægrupper. Paa træløse Stepper og skovløse Bjærge findes den ikke. Sædvanligvis er det de overalt hyppige Urubuer, der ved deres støjende Flokke tilkendegiver Kongegribben, hvor der ligger et Aadsel. Men de maa straks forlade Bordet, naar deres Konge laver sig til til at begynde Maal-tidet, og de viger straks Pladsen, selv om de i Hundredevis er forsamlede om et Aadsel.
* *. *
Natrovfuglene, som kun omfatter Uglernes Familie (Strigi-daé) har tilsyneladende et tykt, men i Virkeligheden slankt og lidet kødfuldt Legeme. Vingerne er lange og brede og Benene sædvanligvis befjerede helt ud til Kløerue. Den yderste Taa er enVendetaa, som kan rettes udad og bagtil. Fjerdragten er blød og rig. Den ejendemmelige Krans om Øjnene, Sløret, bidrager væsentlig -til at give Hovedet et katteagtigt Udseende. Den første, anden og tredje Svingfjer har en frynset eller ligesom savtakket Yderfane, der er en af Aarsagerne til Uglernes lydløse Flugt. Fjerdragtens Farve er i Reglen mørk og lidet paafaldende. Øjnene er overordentlig store og Hornhinden saa stærkt hvælvet, at den næsten danner en Halvkugle. Den Benring, af hvilken Øjnene er omgivne, er saa høj, at den antager Form af et lille Bæger eller Rør. De indre Dele af Øjet er ubevægelige og Pupillen udvider sig og trækker sig sammen ved hvert Aandedræt. Øreaabningen er hos Uglerne meget stor og foran den findes der en bevægelig Hudlap, som opfanger Lyden og træder i Stedet for et ydre Øre, idet den bageste Del af Sløret kan rejses.
Uglerne er Verdensborgere i Ordets videste Betydning. De har hjemme i alle Verdensdele og under alle Breddegrader. De fleste begynder først at jage i Tusmørket, og deres Øjne, som ser meget skarpt i kort Afs]and, deres gode Hørelse og bløde Fjerbeklædning gør dem i det hele skikkede til at færdes om Natten. Lydløst stryger de i en ikke betydelig Højde hen over Jorden; Ingen Susen af deres egen Flugt forstyrrer dem i at lytte, de hører den svageste Lyd, den ringeste Puslen paa Jorden og skælner til Trods for Mørket det mindste Pattedyr. Af Dagslyset paavirkes Uglernes Øjne meget stærkt, hvorfor de næsten lukker dem helt, naar de bliver udsatte for Solskin. At de skulde være blinde om Dagen, er derimod en aldeles ugrundet Paastand. I fri Tilstand fortærer de kun selverhvervet Bytte og rører aldrig Aadsler. De fleste Ugler kan i lang Tid undvære Vand, idet deres Slagtofres Blod synes at være dem nok. Dog drikker de til andre Tider gerne Vand og behøver det i alt Fald til at bade sig i. Knogler, Haar og Fjer opspyr de i Klumper, »Uglegylp«, under ejendommelig komiske Bevægelser. Den yderst simple Rede anbringes i hule Træer, Klipperevner, Mur-