ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
ROVFUGLENE 199 anden for at gøre sig lystig over Tilskueren, og en Gruppe af disse Fugle har i saadanne Øjeblikke noget saa komisk ved sig, at ingen kan bare sig for at le. Mus, Rotter, Spidsmus, Smaafugle og større Insekter udgør Sløruglens Næring. At den, som der fortælles, skulde anrette Ødelæggelser i Dueslag, modsiger Naumann paa det bestemteste, og derimod taler ogsaa den fuldstændige Ligegyldighed, som Duerne lægger for Dagen overfor denne sælsomme Gæst. Sløruglens Rugetid angives i Reglen at ialde i April og Maj; men man har gentagne Gange fundet unge Slørugler ogsaa i Oktober og November, ja man har endog truffet Æg, som Fuglen rugede paa ved samme Tid. Naar Slørugler opfostres fra Unger i Fangenskab, bliver de meget tamme, og disse smukke, godmodige og tillige pudsige Dyr er de mest underholdende Ugler, man kan have i Bur. Natuglerne (Syrnia) har et stort, rundt Hoved uden Fjerbusk, en ualmindelig stor Øreaabning, et tydeligt Slør og afrundede Vinger. De er udelukkende Natfugle, som sover Dagen bort og synes at blændes af Sollyset. Natuglen, ogsaa kaldet Skovuglen, Husuglen og Katuglen (Syrniam aluco), den største herhenhørende Art, har hjemme fra 67 0 n. Br. til Palæstina. I Sommertiden sidder den orii Dagen i løvrige Trætoppe, trykket tæt op til Stammen, og ved Vintertid skjuler den sig om Dagen i Taarne, paa Lofter, i Ruiner o. s. v., sjældent derimod i hule Træer. Den er en af de langsomste og mest lyssky Fugle; Flugten er let, men vaklende og alt andet end hurtig. I Almindelighed tuder Hannen sit uhyggelige »Hu, hu, hu!« og Hunnen lader kun sjældent høre et mere vellydende »Tivit!« Den fortærer især Mark-, Skov- og Spidsmus, Muldvarpe og unge Fugle; dog tager den ogsaa Insekter, navnlig Sommerfuglelarver. De 2—3 aflange, ruskallede, hvide Æg lægges i et hult Træ, hvor de er beskyttede mod Regn; Hannen hjælper til at made Ungerne. I Fangenskab kan Natuglen blive meget tam. Høge- eller Daguglerne (Nyctea) har et smalt Ansigt uden egentligt Slør, temmelig lange, forholdsvis spidse Vinger og en lang, kiledannet Hale. Den største af alle Høgeugler, Sneuglen, paa norsk; Gysugle, Gysfugl; Lemænsgris (Nyctea scandiaca) har hjemme i det høje Norden, især i den gamle Verden, men forvilder sig om Vinteren og i Foraarstiden undertiden til sydligere Egne. Sneuglens Fjerdragt er tæt, men ikke saa blød som de andre Uglers. Udseendet er forskelligt efter Alderen; Hovedfarven er hvid med mørke Længdepletler paa Hovedet og Tværpletter paa Legemet. Unge Fugle har talrigere og mørkere Pletter end de gamle. I en høj Alder bliver Sneuglen ganske hvid. Øjet er prægtig gult og Næbet sort. Længden udgør 68—71 Ctm. I Dristighed overgaar Sneuglen alle andre Ugler. Naar den saares, flyver den