Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

206 DYRENES LIV Slægten Ørkenhø ns (Pterocles) adskiller sig fra Slægten Steppehøns bl. a. ved, at Fortæerne kun ved Roden er forbundne med en Hud. Kønnene har en meget forskellig Farve. Gangaen eller Ørkenhønen (Pterocles arenarius) er udpræget sandfarvet, og Hannen bliver 37 Ctm. lang. Den bebor Landene om Middelhavet og er hyppig i Tyrkiet og Palæstina. Arabernes Khata (P. alchata) er noget mindre og har livligere Farver. Smukkest er Sandhønen (P. exustus), der er rødlig isabellafarvet med et grønt Skær paa Ryggen. Denne Farve adskilles ved et smalt, sort Baand fra den mørkebrune Farve paa Underbryst og Bug; Vinge-dækfjerene har i Spidsen et mørkebrunt Baand, og Svingfjerene er sorte med hvid Spids og Inderfane. I Europa kan blot Spanien betragtes som Ørkenhønsenes regelmæssige Hjem. De bebor kun Ørkener og Stepper, og paa Marker ses de blot, naar Sæden er høstet. De med det tørre afrikanske Steppegræs, Halfa, bedækkede Sletter er Ørkenfuglenes Yndlings-opholdssteder, og i Spanien lever de i lignende Egne. Udstrakte Skove undgaar de, hvorimod de befinder sig ganske ve], hvor Jorden dækkes af et sparsomt, lavt Krat. Gangen er let og smuk, men noget trippende, og de nikker ved hvert Skridt ligesom Duerne. Flugten er susende og minder ligeledes om Duernes. Det arabiske Navn »Khata« eller rettere »Khadda« er dannet efter det Skrig, de udstøder i Flugten; paa Jorden udstøder de en langt sagtere Lyd »Gluk!« eller »Pluk!« De er overordentlig selskabelige og holder godt sammen; dog finder der af og til alvorlige Tvekampe Sted, iblandt dem. Æggene lægges uden alt Underlag i en lille Fordybning i Sandet og er beskyttede ved en skuffende Jordfarve. En egen Gruppe danner Steppehønsene, som ligner de fore-gaaende, men har stærkt forlængede, smalle Svingfjer og fjerklædte, korte, næsten forkrøblede Fødder. Den egentlige Steppehøne (Syrrhaptes paradoxus) er, uden at medregne de forlængede Mellemstyrefjer, 39 Ctm. lang. Ogsaa den er ægte ørkenfarvet: lys rødgullig med sorte Pletter og Baand. Stepperne øst for det kaspiske Hav er denne Fugls egentlige Hjem. Endnu medens Sneen breder sig over Vidderne paa Højstepperne, i Midten af Marts, ankommer Steppehønen syd fra og lever da i Smaaflokke, om end allerede parret. Reden er højst kunstløs, og flere Par, dog aldrig mange, ruger ved Siden af hverandre. De fire aflange Æg er jordfarvede, og Fuglen ruger som oftest to Gange hver Sommer. I 1860 viste der sig enkelte Steppehøns i Mellemeuropa. Der blev skudt flere imellem de hollandske Sandklitter og i England, ja endog ved Mandal i Norge. Det samme Efteraar indfandt der sig en hel Hær af Steppehøns i Nordkina. En langt betydeligere Skare af disse Fugle viste sig i Europa 1863. Den udbredte sig over de fleste af de nordlige Lande, var brudt op fra Mongoliet og var