HØNSEFUGLENE
235
Træer, i Parringstiden parvis og udenfor den tre, fire og flere sammen. Imellem Grene bevæger de sig langsomt, men ikke behændigt; Flugten er lav, vandret og ikke synderlig udholdende. Stemmen er højst ejendommelig; nogle brummer, andre piber eller knurrer, og atter andre skriger. Føden bestaar væsentlig af Frugter. I Modsætning til de andre Hønsefugle skraber Hokkoerne og Jakuhønsene
aldrig Føden frem af Jorden. Om Redebygningen siger Martius: »De befæster den flade, af Riskviste dannede Rede mellem Grene, ikke synderlig højt over Jorden, og Hunnen lægger altid kun to hvide Æg, som er noget større end Hønseæg.«
Hokkoerne efterstræbes ivrigt i Sydamerika, da Kødet er meget hvidt og velsmagende. De fangne Eksemplarer, som træffes overalt