ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
234 DYRENES LIV Perlehøne. at være besprængte med Taarer. Vi erfarer deraf, at allerede de gamle Grækere og Romere kendte de Fugle, vi kalder Perlehøns (Ntimidinae). Perlehønsene har en kraftig Bygning, korte Vinger, en middellang Hale, forlængede Haledækfjer, et mer eller mindre nøgent Hoved og Hals, som er prydet med Fjerbusk, Top, Hjelm, Krave eller Hudlapper, samt en meget ensartet Tegning: lyse Perlepletter paa mørk Grund. Alle Perlehøns har oprindelig hjemme i Afrika, men findes nu ogsaa i forvildet Tilstand i Mellemamerika, Vestindien og paa Sundaøerne. I Levemaade ligner de alle hverandre. Den almindelige Perlehøne (Numida meleagris) holder sig til i Egne, som er bedækkede med Krat, imellem hvilket der er aabne Pladser; den bebor ogsaa Skove med tæt Underskov, Stepper, paa hvilke Græsarterne ikke har fortrængt alle andre Planter, og Bjærgegne med yppig Vegetation. Perlehønsene er Standfugle, om ikke i strængeste Forstand. De er meget sky, ikke alene for Mennesker, men ser en Fjende i enhver større Skabning. I Reglen smutter de om imellem Klippeblokke og Buske i lange Rækker efter hverandre, og hvad den ene foretager sig, det gør de andre med. Enkelte Par ses sjældent, men i Almindelighed Flokke af 6 — 8 Familier. Opskræmmes et saadant Samfund, flyver de enkelte Høns hver sin Vej efter at have løbet et Stykke, inden de svinger sig i Vejret. En gammel Høne leder Selskabet og gi ver det efter enhver Forstyrrelse Signal til atter at samles; den sætter sig i dette Øjemed frit paa en Klippeblok og istemmer sit mærkelige, trompetagtige Skrig. Højst ejendommelige Hønsefugle erHokkoerne (Cracidae), der deles i to Familier: de egentlige Hokkoer og Jakuhønsene. Hos Hokkoerne (Crax) er Næbet højt, langs Rygkanten stærkt bøjet og ved Roden beklædt med en Vokshud og prydet med Kødudvækster, som svulmer op i Parringstiden; Fjerene paa Issen og Baghovedet er forlængede til en fremefter kruset Fjerhjelm, og Foden, hvis Tæer alle sidder i samme Plan, har ingen Sporer. Alle Arter af Familier bebor Syd- og Mellemafrika, deri indbefattet den sydlige Del af Meksiko. De er Skovfugle; dog ses de ofte paa Jorden, hvor de løber godt, naar Grunden er jævn. Den meste Tid tilbringer de dog paa