HØNSEFUGLENE
233
Haner. Midt i April lægger Hønen i en vel skjult og med Fjer løselig belagt Fordybning 10—15 eller endog 20 graagule Æg med røde Punkter. Den forlader aldrig Reden uden at tildække Æggene med visne Blade og nærmer sig den altid saa forsigtig som muligt for ikke at blive bemærket. Undertiden lægger flere Høner Æg i en og samme Rede. Naar Kyllingerne er udklækkede, begiver Hønen sig til det højeste Sted i Egnen, da den véd, at dens Smaa mindst af alt taaler Fugtighed. I August samles Gamle og Unge og tiltræder atter deres Vandring. Kalkunen tager, foruden Plante-føde, Insekter, navnlig smaa Græshopper. Næst efter Mennesket er
Kalkuner.
Lossen, Sneuglen og den store Hornugle dens farligste Fjender. Den fanges, ofte endog i Flokkevis, i dertil opførte Skure, som er tækkede med Riskviste, og udenfor hvilke der er strøet Majs; naar de lidet begavede Fugle har fulgt Majsstriben ind ad Døren, kan de ikke finde ud igen, og den følgende Dag henter Fuglefængeren hele Selskabet. Kort efter Amerikas Opdagelse blev Kalkunen allerede bragt til Europa; men i 1557 var den dog endnu saa sjelden, at Magistraten i Venedig traf Bestemmelser om, paa hvis Bord der maatte sættes »indiske Høns!«
Et mytologisk Sagn beretter, at Meleagers Søstre, utrøstelige over deres Broders Død, forvandledes til Fugle, hvis Fjer syntes