Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

FEMTE ORDEN: STRUDSFUGLENE. Til denne Orden hører de største og i mange Henseende mest afvigende Medlemmer af Fuglenes Klasse. Næbel er kort, bredt og afstumpet; blot hos en enkelt Slægt er det langt og tyndt. Hovedet er lille, Halsen næsten altid meget lang og Kroppen meget stor; Vingerne og Flyvemusklerne er forkrøblede, men Benene er til Gengæld stærkt udviklede Løbeben, hvis Laar er kraftige og har tykke Muskler, og hvis Fod er lang, men stærk; der er to, tre eller fire Tæer. Fjerene er Dunfjer, der mere eller mindre ligner Haar; Bistraalerne i Fanerne er ikke hægtede sammen, og egentlige Sving- og Styrefjer mangler. Af Sanserne er Synet skarpt, Hørelse og Lugt ret vel udviklede, men Smagen ringe. Alle Strudse er overordentlig sky og flygter ængsteligt, naar Mennesket nærmer sig, men handler uden Overlæg, naar det gælder om at undgaa en Fare. Saa længe Skinsygen ikke kommer med .i Spillet, lever de indbyrdes i Fred; de taaler vel ogsaa andre Dyrs Selskab, men fatter aldrig sand Hengivenhed, hverken for hinanden indbyrdes eller for andre. Strudsfuglene mangler i Europa og Asien; i Afrika lever der en, i Amerika tre og i Australien i det mindste ni forskellige Arter. Nogle opholder sig paa tørre Sletter og Stepper, andre i tætte Skove; de første danner undertiden talrige Flokke, de sidste lever enkeltvis og uselskabeligt. Alle har en enestaaende Færdighed i at løbe, og nogle skal kunne svømme ret godt — men ingen kan flyve. Deres Føde bestaar af Plantestoffer og Insekter, hvilke sidste udelukkende tjener Ungerne til Næring. Det er hos dem alle Hannen, der ruger, og den overtager i det hele en Moders Pligter, idet den leder og beskytter Kyllingerne, som Hunnen næsten slet ikke bekymrer sig om. Mennesket forfølger alle Strudsfugle, nogle for deres Fjers og andre for deres Køds Skyld. Alle Arter lader sig tæmme og taaler ved passende Pleje et længere Fangenskab, ja forplanter sig endog under heldige Omstændigheder.