ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
246 DYRENES LIV følge de enkelte Bevægelser. I Vand bader den sig aldrig; derimod basker den paa Hønsenes Vis i Sand. Det Navn, Indianerne har givet den, er en Efterligning af det Skrig, som Hannen udstøder i Parringstiden, og som paa én Gang er Lokketone for Hunnerne og en Udfordring til Medbejlerne. Efter Parringstiden udstøder begge Køn en pibende Lyd. Nanduens Evner er ikke saa helt ringe, og den forstaar f. Eks-at rette sig efter de givne Omstændigheder. Ved fredelige Kolonisters Boliger viser den sig saa fortrolig, at den blander sig imellem Heste og Køer og blot gaar af Vejen for Mennesker og Hunde. Gauchoen, som jager den, undflyr den derimod ængstelig og ses aldrig i Nærheden af en af de Indfødtes Ranchos; og for en Trup Indianere flygter den i navnløs Angst. I Regntiden bestaar dens Føde fortrinsvis af Kløver og Insekter; senere opsøger den fortrinsvis de Steder, hvor Kvæget har efterladt sin Gødning; thi det der voksende Græs, der forsmaaes saavel af de vilde som de tamme Hjorde, foretrækker den for alt andet. Desuden fortærer den mindre Slanger og Padder og tager, for at lette Fordøjelsen, en Del Stene til sig. Den drikker ganske paa Hønsenes Vis, men sjældent. I Oktober, den sydlige Halvkugles Foraarstid, samler Hannen 6—7 Hunner om sig, fordriver alle Medbejlere med Hug og Vingeslag og opfører højst besynderlige Danse for Hunnerne. I Reden, en lav Fordybning paa et tørt Sted, lægger Hunnnen paa et tarveligt Leje 7—23 Æg af Størrelse som fra et Gaaseæg til en Længde af 13 Ctm., alle af mat hvidgul Farve med smaa grøngule Punkter om de store Porer. Æggene bleges hurtig i Solen og bliver efter otte Dages Forløb ganske hvide. Hannen ruger alene, især om Natten og i Morgentimerne, indtil Duggen er falden; om Dagen forlader den ofte Æggene for at græsse og sniger sig sagte bort ved den ringeste Støj. Mod Slutningen af Rugetiden sidder den derimod saa fast paa Reden, at den først farer op tæt foran Rytteren til stor Forfærdelse for Hesten. Den træder da Rytteren i Møde med udbredte Vinger og søger at bortlede Opmærksomheden fra Æggene ved at løbe langsomt og haltende bort, som om den var et let Bytte. I Sydamerika ser man ofte Nanduer løbe om som halve Husdyr; de er i det hele lette at holde i Fangenskab, da de nøjes med den tarveligste Kost og godt kan taale Kulde. Af en i Aaret 1789 udkommen Rejsebeskrivelse erfarede den videnskabelige Verden, at ogsaa Nyholland var befolket af Strudse. Den paagældende Art har faaet Navnet Emu (Dromaeus novae-hol-landiae) og danner Overgangen fra Strudse til Kasuarer. Vingerne er forkrøblede og saa smaa, at de ikke bemærkes, naar de holdes ind til Kroppen, og Sving- og Styrefjer mangler. Farven er ens hos begge Køn, som ogsaa kun er lidet forskellige, hvad Størrelsen