Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

STRUDSFUGLENE 245 hvide Fjer, af hvilke en fuldvoksen Struds i det højeste besidder fjorten. Handelsmanden maa ofte selv hente Fjerene hos Jægeren og faar dem først efter mange Underhandlinger, da denne altid tror at se en Embedsmand i ham, som skal inddrive den endnu brugelige Kongetribut af Strudsfjer. Æggene bruges meget af Syd- og Mellemafrikanerne som Kar og omgives med en tynd Vidieflætning. I Sydamerika repræsenteres Strudsen af Nan duen (P/zea), hvis Vingefjer er kortere end dennes, og hvis Fødder har tre Tæer, hvis korte Kløer er lige, sammentrykte og oventil skarpkantede. Fjerene paa Hals og Hoved er smaa og spidse, paa Kroppen derimod store, brede og afrundede, men løse, saa de ikke danner sammenhængende Faner. Han og Hun er omtrent af samme Farve, men af en noget forskellig Størrelse. Hos Nanduen (Rhea ame-ricana) er Fjerene paa Issen, Nakken og Overbrystet sorte, paa Midten af Halsen gule, paa Struben og det øverste af Halsen blygraa; Ryg, Sider og Vinger er brungraa, Underbryst og Bug er smudsig hvide. Længden udgør henimod 1,5 M. Nanduens Hjemstavn er Sydamerikas Steppeegne. Den skyr lige saa vel Bjærgegne som Urskove, men besøger gærne de smaa Myrte- og Palmelunde, der som grønne Øer hist og her dukker op af Græshavet. Hver Han lever med 5—7 Hunner i en sluttet Familiegruppe i det af Nandu, der fodres. den valgte Distrikt, som den for- svarer mod andre af sit Køn. Efter Rugeliden samler Familierne sig i større Skarer, og man ser da undertiden Flokke paa 60 Fugle og derover. Saadanne Flokke opløses imidlertid ved den første den bedste Tilfældighed. løvrigt fjærner Nanduerne sig som oftest kun et Par Mil fra deres Fødested. Om Efteraaret holder de sig til krat-bevoksede Flodbredder eller til de Tidselskove, som nu bedækker Pampassletterne i en Udstrækning af Tusinder af Kvadratmile. Nanduen løber ikke alene saa fortrinligt, at den kan udmatte den bedste Hest, men den udviser tillige en beundringsværdig Færdighed i at smutte bort. Dens sædvanlige Skridt udgør 50—60 Ctm., men naar den traver afsted med løftede Vinger, tilbagelægger den i hvert Skridt 1 Meter, og naar den jages, bevæger den sig i Spring paa P/s M. og flytter Benene saa hurtigt, at Øjet ikke kan