Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 255 Fra Skovegne og beboede Bygninger holder Trappen sig fjærnt og vælger til sit daglige Opholdssted vidtstrakte Marker, paa hvilke den allerede i lang Afstand kan se et Menneske nærme sig. Om Vinteren søger den hen til Marker, der byder den Næring som Raps, Vintersæd og Kaalblade. Dens Gang er i Almindelighed langsom og værdig; men i Nødsfald kan den løbe saa hurtigt, at den næppe kan indhentes af en Hund. Den tager altid et kort Tilløb, førend den svinger sig i Vejret; men naar den har hævet sig til en vis Højde, stryger den temmelig rask afsted. Stemmen er en besynderlig sagte Snærren, som blot kan høres i Fuglens Nærhed. I Parringstiden er Hannerne som ude af sig selv, puster sig op som Kalkuner, saa at deres Strubesæk svulmer, og Halsen synes over dobbelt saa tyk som ellers. Der opstaar da heftige Kampe iblandt dem, indtil de svagere har rømmet Marken. De foreliggende Iagttagelser taler dog for, at Trappen lever i Monogamt Naar Kornet er højt nok til at skjule den rugende Hun, skraber den en lav Fordybning i Jorden, som den beklæder med Plantestængler og Straa og lægger to, sjældent tre tykskallede, lyst olivengrønne eller mat graagrønne Æg med mørkere Pletter og Skjolde. Efter en Rugetid af 30 Dage kryber de sortplettede Unger ud af Ægget. Den første Næring bestaar af Smaabiller, Græshopper og Larver, som tildels fremskrabes eller fanges af Moderen; Ungerne lærer først temmelig sent selv at søge Føde og begynder da ogsaa at æde Grønt. Unge Trapper kan tæmmes, men maa dog Sommer og Vinter leve i det fri. Paa de russiske Stepper jages Trapperne med Mynder og i Asien med Ædelfalke eller afrettede Kongeørne. I Fælder eller Snarer lykkes det sjældent at fange dem. I Sydeuropa lever den smukke, lille Dværgtrappe (Otis ietrax), som har forlængede Fjer paa Siderne af Halsen og Nakken. Længden udgør ca. 50 Ctm. I Tyskland hører Dværgtrappen allerede til Sjældenhederne; men den har adskillige Gange vist sig i Danmark. Dens egentlige Hjem begynder imidlertid først i Sydungarn og Sydrusland og strækker sig over de tre sydeuropæiske Halvøer, Vestasien og det nordvestlige Afrika. Løberne (Cursorius') har nogen Lighed med de mindre Trapper. Deres i det hele isabellafarvede Fjerdragt er temmelig rig og varierer mere efter Alder end efter Køn. Næbet er svagt bøjet og har en stump Rygkant; de aflange Næsebor er anbragte ved Roden af Næbet Benene er høje, og Kloen paa den midterste Taa er fint tandet De faa, hidtil kendte Arter har hjemme i Afrika og Vestasien, hvor de opholder sig i Ørkener og paa Stepper. Alle viser de stor Behændighed og Hurtighed i Bevægelserne, løber ganske