Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
DYRENES LIV
fortrinlig og har desuden en let og udholdende Flugt. Næringen bestaar af Insekter og til Nød mindre Frøkorn.
Den nordafrikanske Ørkenløber (Cursorius gallicus) forekommer undertiden i Sydeuropa, ja har endog flere Gange vist sig i Tyskland. Den. er oventil isabellafarvet og underneden hvidlig; Svingfjerene er sorte, og bag Øjet har den to sorte Striber. Længden udgør 23 Ctm. Dens egentlige Hjem er de Dele af Nordafrikas og Vestasiens Ørkener, som ved tørt og øde Præg forekommer os mest uhyggelige. Der iler hvert Par stødvis, i et utrolig hastigt Løb hen over Jorden, i en indbyrdes Afstand af omtrent 15 Skridt, sjældent nærmere eller fjærnere. De bruger Benene saa flinkt, at disse aldeles forsvinder for Øjet, og at det ser ud, som om Fuglen uden Fødder, ved en uforklarlig Kraft, svævede hen over Sandet. Med ét staar Løberen stille, snapper et Insekt og iler videre. Den lader sig sjældent komme paa Skud og kan i hele Timer løbe foran Jægeren uden at bekvemme sig til at flyve op. Paa de kanariske Øer kalder man den »Børnenarrer«, fordi de uerfarne Drenge tror, at de maa kunne tage denne Fugl, der ikke gør Brug af sine Vinger. Man fanger den der ved at lægge en Majskolbe ind under et Kar, som er stillet paa en saadan Maade, at det falder ned over Fuglen, saa snart den søger efter Insekter i Lokkemaden.
»Naar Krokodillen ligger paa Land med aabent Gab«, fortæller Plinius i Henhold til Herodots Angivelser, »flyver Fuglen Trochi-lus til, smutter ind i Gabet paa den og renser det for Fluer og Igler. Dette er behageligt for Krokodillen, og den skaaner derfor Fuglen, ja, den aabner endog Gabet højere, for at Fuglen ikke skal komme i Klemme, naar den vil ud. Denne Fugl er lille, ikke større end en Drossel, opholder sig i Nærheden af Vand og advarer Krokodillen mod Ichneumonen, idet den flyver til og vækker den, dels ved sine Skrig, dels ved at pikke den i Snuden.« Denne Angivelse, som man nærmest skulde anse for én Fabel, er i det væsentlige rigtig; thi Venskabet mellem Krokodillen og dens »Vogter«, bestaar den Dag i Dag. Krokodilvogteren (Cursorius (Ilyas') aegyptius) er lige tiltalende, hvad Form og Farve angaar. Hætten og en bred Stribe gennem Øjet og videre rundt om Nakken, et bredt Baand over Brystet og de smalle, forlængede Rygfjer er sorte; en Stribe over Øjet, Struben og Bugen er hvid, Vingedækfjer og Skuldre askegraa og Svingfjerene sorte, men hvide ved Roden og i Spidsen. Længden udgør 22 Ctm.
Fra Kairo og opad Nilen findes Krokodilvogteren paa alle dertil skikkede Steder; og enhver Nilrejsende maa lægge Mærke til denne smukke, livlige og skrigelystne Fugl. Den løber godt og viser sig i sin fulde Skønhed med de hvide og sorte Baand paa sine Vinger, naar den flyver hen over Vandet. Sit Navn bærer den med Rette, da den advarer ikke alene Krokodillen, men enhver, som vil agte paa den. Hvert Skib, hvert Menneske, bvert Pattedyr og hver større Fugl tildrager sig dens Opmærksomhed, og den