VADEFUGLENE
257
skynder sig da at give det til kende ved gentagne Skrig. Med Krokodillen staar den sig virkelig godt, ikke fordi det graadige Krybdyr nærer venlige Følelser for den, men fordi dens Klogskab og Behændighed sikrer den mod alle slette Hensigter. Da den bebor de Sandbanker, som Krokodillen opsøger for at sove der og for at sole sig, er den fra lille af bleven fortrolig med dette Uhyre og ved, hvorledes den skal té sig overfor det. Ubekymret løber den op og
Krokodilvogteren.
ned ad Panserkæmpens Ryg og snapper de Insekter og Igler, som vil aarelade den; ja, den vover endog at pudse sin mægtige Fjendes Tænder, det vil sige at bortpille Smaalevninger, som er bievne siddende mellem dem, eller Smaadyr, som sætter sig fast i Tandkødet. Det Skrig, som den udstøder ved Synet af et paafaldende eller efter dens Mening farligt Væsen, vækker den sovende Krokodille og bringer den til straks at søge Sikkerhed i Vandet. Muligvis tager Fuglen af og til et Frøkorn, men sin meste Næring henter den fra
Brehm: Dyrenes Liv II. 17