Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

260 DYRENES LIV °g Bagtaaen mangler; Vingerne er lange og spidse og Halen temmelig kort, som oftest lige afskaaret. Farven varierer efter Alder og Aarstid. Brokfuglene forekommer i alle Verdensdele, opholder sig ved Strandkanten eller ved sandede Flodbredder og lever i Yngletiden parvis, men tæt ved hverandre; i Træktiden samles de familievis eller i store Skarer. De færdes fra Morgen til Aften og fra Aften til Morgen og synes derfor kun lejlighedsvis at sove en Timestid ad Gangen. De løber fortrinlig, har en let og hurtig Flugt og udstøder en højtlydende Piben. Føden bestaar af Insekter, Orme og Bløddyr, smaa Krebsdyr o. s. v. Et meget bekendt Medlem af Slægten er den almindelige Brokfugl eller Hjeile, paa norsk: Heiloen eller Fjeldpipen (Charadrius pluvialis), som oventil er sort, tæt besat med smaa grønne eller gule Pletter, og underneden ren sort, men i Efter-aarsdragt tegnet med gulgraa Pletter paa Hals og Bryst, samt hvid Bug; de underste Vingedækfjer er hvide, og Halen er prydet med hvidlige Tværbaand. Længden udgør 26 Ctm. Brokfuglen opholder sig i Hede- og Moseegne paa den nordlige Del af Jorden og er en Karakierfugl for Tundraerne, hvor man overalt hører dens melankolske, næsten klagende Skrig. I Danmark bebor den især de store Hedestræk- Hjejte. ninger og Mosedrag i Jylland, samt Læsø, Bornholm o. fl. St.; paa Sjælland er den sjældnere. Mod Slutningen af September drager den i store Skarer mod Syd, fra Finland og Lapland til Landene om Middelhavet, og fra den nordlige Del af Nordamerika til Sydstaterne. Rejsen foregaar især om Natten; Brokfuglene flyver da meget højt. Pomeransfuglen, paa norsk ogsaa kaldet Boldtiten (C. morinellus) er oventil graabrun med rustbrune Fjerkanter; Hovedet og Halsen er graa og skilles ved et smalt, sort og hvidt Baand fra Brystet; dette er rustrødt eller graaligt med en sort Plet paa Midten; Undergumpen er hvid, og over Øjet gaar der en hvid Stribe. Længden udgør 23 Ctm. I Tyskland bebor Fuglen til Stadighed kun de højeste Toppe af Riesengebirge, i Storbrittanien det skotske Højland, og i Skandinavien og det sydlige Sibirien Bjærgryggene i en Højde af 2000 M. over Havet. Paa sin Vinterrejse besøger den regelmæssig Tyskland, Frankrig, Ungarn og Norditalien og gaar ikke videre end til Landene ved Middelhavet. Dens Efteraarstræk over Danmark falder