Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 261 sidst i August eller først i September, dens Foraarstræk mellem d. 6. og 22. Maj. Det er især de jydske Heder og Vestsiden af Vendsyssel, den besøger paa sin Gennemrejse. Paa Øerne og paa Østkysten af Jylland ses den kun undtagelsesvis, da Hovedtrækket gaar over den midterste og vestlige Del af Jylland helt op til Skagen. Pomeransfuglens Holdning er sirlig, dens Gang behændig og Flugten rask og mærkelig ved de sælsomste Svingninger; det er en kun lidet sky, fredelig og selskabelig Fugl, som ofte paa 1 rækket ledsager Brokfuglen. Den store Strandpiber eller Præstekraven, paa norsk: Strandrylen (C. hiaticula) er oventil brungraa, underneden hvid med et bredt, sort Bælte over Brystet; Panden er hvid, og fra Næbroden under Kinden og ned ad Halsen gaar der et sort Baand. Det er en ved vore Strandkanter almindelig ynglende, yderst urolig Fugl, der løber og flyver godt og idelig lader sit pibende »Dy-yt!« høre. Om Vinteren trækker den sydpaa og vender tilbage tidlig om Foraaret. Den lille Strandpiber (C. minor) er ikke synderlig større end en Lærke. Den forekommer i hele Europa, en stor Del af Afrika og næsten i hele Asien. I Norden træffes den især ved Indsøer, og i Danmark er den ikke sjælden, skønt den forekommer mindre hyppig end de sidstnævnte. Den vender Stene for at søge efter Insekter og løber ikke sjældent ud i Vandet. Endnu kan nævnes Strand-Brokfuglen eller Strandhjej len (C. squatarola), som har en ganske lille Bagtaa. Den ligner i Farve den almindelige Brokfugl, men liar en hvid Overgump. Den bebor det nordøstlige Europa, er sjælden i Norge og besøger kun Danmark paa sin For- og Efteraarsrejse, begge Gange meget kort. En Gruppe aflet kendelige Vadefugle danner Viberne (Vanelivs), som har et lige, sammentrykt Næb, der er kortere end Hovedet og tykkest i Spidsen, høje Ben, som er nøgne op over Hælen og har en højtsiddende, rudimentær Bagtaa. Hos nogle forlænger Hoved-fjerene sig til en Top. Vibernes Levemaade har megen Lighed med Brokfuglenes, men frembyder dog adskillige Ejendommeligheder; de er meget selskabelige og udmærker sig fremfor alt ved en stor Rastløshed og Forsigtighed, men ogsaa ved en vis Paatrængenhed. De Dyr, som agter paa dem, bliver ved dem advarede for mangen Fare. Den almindelige Vibe (Vanellus cristatus), er en smuk, velbekendt Fugl. Fra det høje Nord til Nordindien og Nordafrika forekommer den over alt i den gamle Verden. I Kina er den paa de for den skikkede Steder lige saa almindelig som i Storbritannien og vandrer derfra hver Vinter til de imellem Nordindien og Marokko liggende Lande. Af alle europæiske Lande er Holland det, der huser de fleste Viber; de er Landets Karakterfugle og hører lige saa fuldt med til Landskabet som Kanalerne, de sorte og hvide