Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

262 DYRENES LIV Køer, Vindmøllerne og de af høje Træer beskyggede Landsteder. I Danmark er Viben ligeledes meget hyppig o« findes ynglende ved Strandkanter, ved Aabredder, i Moser og paa fugtige Enge. Den hører til de tidligste Foraarsbebudere og ankommer undertiden allerede først i Februar, i Reglen dog noget senere, og rejser igen i August og September for at overvintre i det sydlige Europa. Hos den har man mere end hos nogen anden Fugl bemærket, at der rejser enkelte forud for den store Vandrehær ligesom for at bebude dens Komme og at berede Vejen for den. Disse tidlige Gæster bliver ofte bittert skuffede, naar der indtræder et Omslag i Vejret. En sent paa Foraaret faldende Sne dækker saaledes ofte Føden; de synes at haabe paa bedre Tider, kan ikke bestemme sig til at Vibe ved sin Rede. rejse tilbage, men flakker om fra den ene Kilde til den anden, strejfer om i Landet, bliver mere og mere medtagne, haaber og haaber, indtil de gaar en trist Undergang i Møde. Straks efter sin Ankomst fordeler Vibeskaren sig nogenlunde paa de for den skikkede Steder. Hvert Par holder trolig sammen, og nu begynder Sommerlivet med dets Lyst og Glæde, dets Sorger og Besværligheder. Viben ynder ikke Menneskets Nærhed, men holder sig borte fra dets Bolig, maaske for at undgaa Hunde og Katte, til hvilke den nærer et dødeligt Had. Paa de som oftest fugtige Rugepladser ser og hører man paa alle Tider af Dagen Viberne, og saa længe der er Æg eller spæde Unger i Reden, omsværmer de dristig enhver, som nærmer sig, under Skriget: »Kivit, kivit!« Flugten er fortrinlig med sine mangfoldige Vendinger og Svingninger og ledsages af en