ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
VADEFUGLENE 263 ejendommelig Susen, der frembringes ved de rask paa hinanden følgende Vingeslag. Overfor alle Rovdyr lægger Viben Had og Dumdristighed for Dagen. Som rasende slaar den ned efter den snusende Hund og strejfer ofte saa tæt forbi dens Hoved, at Hunden snapper efter den. Ræven angribes paa samme Maade og ligeledes Rovfugle, Maager, Hejrer og Storke. Regnorme synes at udgøre Vibens vigtigste Føde, dernæst Insektlarver, Smaasnegle o. s. v. Den bader sig ofte og viser ved sin hele Færd, hvor godt denne Forfriskning bekommer den. Reden bestaar af en lav Fordybning, der underiden sirlig udfores med nogle tynde Græsstraa og fine Rodtrævler. I de første Dage af April findes de fire, forholdsvis store, pæredannede Æg, som er meget forskellig tegnede med mørke Punkter, Pletter og Streger paa olivengrønlig eller brunlig Grund. Hunnen ruger alene i henved 16 Dage, men begge Forældre viser den største Kærlighed til Afkommet. I Sydeuropa efterstræbes disse Fugle meget, da man der sætter Pris paa deres Kød. Fangne Viber er meget morsomme og vænner sig let, efter i nogen Tid at være bievne nærede med Regnorme, til Brød, udblødt i Mælk. I Ægypten afløses vor Vibe af Sporeviben (Vanellus spinosus), som har en skarp Spore paa Vingeleddet. Blandt den travle Vrimmel af mindre Dyr ved Havets Bred bemærker man hist og her en smukt tegnet, overordentlig livlig Fugl. Den har et lige, kiledannet Næb, som er svagt opadbøjet, men ikke tykkere i Spidsen, temmelig korte Ben med helt adskilte Forlæer, en lille, højtsiddende Bagtaa og en svagt afrundet Hale. Denne Fugl, H alsbaands-Sten venderen, paa norsk: Stendrejeren (Strepsilas interpres') findes omtrent paa den hele Jord, ligesaa vel paa Islands, Norges og Sveriges Kyster som i Grækenland, Syd-italien og Spanien, lige saavel i Mellemamerika og Brasilien som i Ægypten, paa Kap, i Kina og i Indien, men overalt fortrinsvis ved Strandkanten; blot i Træktiden træffes den, dog bestandig kun enkeltvis, ved Indsøer. Den er altsaa i Ordets egentlige Betydning en Verdensborger. Hos den gamle Fugl i Sommerdragt er Panden, Kinderne, et bredt Nakkehalsbaand, Underryggen, Struben, Underkroppen og en Stribe over Vingen hvid, Forhalsen, Halssiderne og Brystet sort, Ryg, Skuldre og Vingedækfjer rød- og sortplettet, Issen sort- og hvidstribet, Svingfjerene sortagtige og Styrefjerene hvide ved Roden og i Spidsen og henimod denne tegnede med et bredt, sort Baand. Længden udgør 24 Ctm. Stenvenderen kommer til Danmark i April og rejser i August eller September. Hele Dagen med Undtagelse af Middagstimerne er den i rask Bevægelse, dg man hører ikke sjældent om Natten dens klare »Kyh! kih, kih!« Den tripper i Reglen temmelig langsomt om, men kan løbe rask lange Stykker ad Gangen; Flugten er fortrinlig. Den lever af Orme, smaa Skaldyr, mindre Krebsdyr, som