Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

268 DYKENES LIV end Skovsneppen. Dens Flugt er højst ejendommelig. Sædvanligvis stiger den lige i Vejret, beskriver derpaa flere Zigzaglinjer, flyver med raske Vingeslag i en stor Bue tilbage omtrent til det samme Sted, fra hvilket den fløj op, lægger .pludselig Vingerne ind til Kroppen og styrter i skraa Retning ned i Mosen. Man har oftere iagttaget, at den kan svømme, og den dykker, naar den forfølges af en Rovfugl. Naar den flyver op, udstøder den et hæst »Kætch!« som undertiden gentages; i Træktiden høres der et »Græk, gækgæh ! og af og til et højt »Tsip!« I Parringstiden stiger Hannen i Skruelinjer saa højt i Vejret, at man næppe kan se, at det er en Fugl; idet den derpaa pludselig styrter ned med sammenlagte Vinger, opstaar der ved Hale- og Vingefjerenes Dirren en ejendommelig brægende og brummende Lyd — omtrent som »Dudududu-dududu,« naar Stavelserne udtales saa hastigt som muligt. Samtidig med Hannens Flyveøvelser høres fra Mosen Hunnens gentagne »Tikyp!« Der gøres overalt ivrig Jagt paa denne Fugl, især i Ungarn, Ægypten og Indien. Den mindste europæiske Sneppe er den enkelte Bekkasin, ogsaa kaldet den stumme Bekkasin (Gallinago gallinula), som kun er 16 Ctm. lang. Paa de samme Steder, som den dobbelte Bekkasin besøger paa sit For- og Efteraarstræk, findes ogsaa denne, dens mindste Slægtnig, men sjælden eller aldrig i et lige saa stort Antal. Fuglens egentlige Hjem synes Rusland og Vestsibirien at være. Den løber ret godt, men Flugten er usikker og flagrende. Stemmen har en svag Klang og høres kun sjældent. Føden er den samme som de andre Sneppers, men dertil kommer der en Del Græsfrø. Strandløberne eller Rylerne, paa norsk Strandviberne (Tringa) har middellange, spidse Vinger, kortere eller længere Næb og temmelig lange og tynde Ben med helt adskilte Fortæer. Den rige Fjerdragt varierer meget efter Alder og Aarstid og tillige efter Køn. Der gives Strandløbere overalt; dog tilhører de mere det tempererede og kolde end det varme Bælte. De lever ved Stranden og ved Bredden af Floder og Søer, ankommer sent om Foraaret og drager tidlig bort om Efteraaret, som oftest i talrige Selskaber, og rejser i Dæmringen og Tusmørket og vel ogsaa om Natten. De hører til de netteste og muntreste Strandfugle, løber fortrinligt, ogsaa over Dynd, har en rask, let og afvekslende Flugt, svømmer lidt og har en pibende Stemme. Næringen bestaar af Vandinsekter og disses Larver, Orme, smaa Skaldyr o. s. v., hvortil der undtagelsesvis kommer fint Frø. Reden findes paa tørre Steder i Moser og bestaar af en med nogle Græsstraa udforet Fordybning; kun Hunnen ruger. Ungerne kryber ud af Ægget i en sirlig Dunklædning og er straks meget bevægelige. Alle Strandløbere er lette at tæmme og har et velsmagende Kød. Af Kær løberne, der staar paa Overgangen imellem Snepper