Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 267 naar Græsset slaas paa Engene i den sidste Halvdel af Juli. Dens-Kød anses for det lækreste af alle Sneppers; den efterstræbes der for overordentlig stærkt og bliver overalt sjældnere. Den almindeligste Art er den dobbelte Bekkasin, ogsaa ’ kaldet Horsegøgen, paa norsk: Mækr eg auk (Gallinago >... scolopacina) , hvis Fjerdragt har lige saa megen Lighed med Mosegrunden som Skovsneppens med Skovbunden. Den er oventil paa sortebrun Grund tegnet med en bred rustgul Længdestribe, som løber midt hen over Hovedet, og med fire lange, rustgule Striber, som strækker sig hen over Ryggen og Skuldrene; paa Underkroppen er den derimod hvidagtig og paa Forhalsen graa. Vinge-dækfjerene har rustgule Spidser. Den dobbelte Bekkasins egentlige Hjem er Nordeuropa og Nordasien; dog ruger den overalt, hvor der gives store Moser, sandsynligvis ogsaa i Sydeuropa, ja maa-ske endog i Nordafrika. I Nordtyskland, Holland, Danmark, Norge og Sverige, Livland, Finland og Sibirien Paa sit Gennemtræk ligger imellem dens plejer den at ankomme sidst i Marts; i Oktober drager den igen mod Syd og kun enkelte forbliver i milde Vintre. Skønt ogsaa den mest færdes i Dæmringen og Tusmørket, er den dog mere Dagfugl Dobbelt Bekkasin. er den paa dertil egnede Steder meget hyppig, besøger den alle større og mindre Moser, som Sommer- og Vinteropholdssted. Til Danmark