Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

272 dyrenes liv egne Pladser, som Aar for Aar opsøges og benyttes, og som bestaar af et noget ophøjet, altid fugtigt, med kort Græs bedækket Sted som holder 1,5—2 M. i Tværmaal. Her har hver enkelt Fugl en vis Plet, hvor, den oppebier sin Modstander. Den først ankommende Han sér sig begærlig om efter en anden; kommer den, men uden at vise sig stridbar, venter den første paa den tredje eller fjerde, og nu bliver der Strid. Saa snart Modstanderne har fundet hinanden, farer de løs og kæmper et Øjeblik sammen, indtil de er udmattede, hvorpaa hver af dem stiller sig paa den Plet, hvor den først stod, for at samle friske Kræfter og begynde Kampen paany. Brushønsenes Slagsmaal er altid Tvekampe; naar to Hanner tager Sigte paa hinanden, begynder de først at ryste og at nikke, bøjer derpaa Brystet dybt ned, saa at Gumpen staar højere til Vejrs, sigter dernæst med Næbet efter hinanden, retter de store Bryst- og Rygfjer i Vejret og rejser Nakke- og Halskraven, saa at den sidste staar ud som et Skjold. I denne Positur løber og springer de løs paa hinanden og bibringer hinanden Hug med Næbet, der dog opfanges af det med Vorter pansrede Hoved og af den tykke Halskrave. De har intet andet Vaaben end det bløde og svage Næb, med hvilket de aldrig kan hugge hinanden til Blods, ja næppe rykke Fjer af hinanden, og det værste, der kan hændes en af Parterne, bestaar i, at den ene af Modstanderne kan blive snappet i Tungen og trukket om ved den i nogen Tid. Undertiden synes dog Næbet ved disse Sammenstød at blive for stærkt bøjet eller næsten knækket, hvorved der opstaar smaa Udvækster eller Knuder, som ofte findes paa Næbet af gamle Fugle, der altid er de mest stridbare. Naar Rugetiden nærmer sig, ses en Han i Selskab med flere Hunner eller omvendt en Hun i Selskab med flere Hanner, ogsaa fjærnt fra Kamppladsen, i Nærheden af det Sted, hvor Reden senere skal anlægges. Denne findes som oftest i Nærheden af Vand, paa et ophøjet Sted i en Mose og bestaar af en med tørre Græsstraa beklædt Fordybning, i hvilken der ligger 4, sjældent 3, temmelig store olivenbrune eller grønlige Æg med rødbrune eller sortladne Pletter. Nærmest til Rylerne slutter sig Odinshønsen e, paa norsk: Svømmesnepperne (Phalaropus), en kun lidet talrig Gruppe, som ved sin store Færdighed i at svømme paa en Maade danner Overgangen mellem Vade- og Svømmefuglene. Man har givet disse Fugle Navn af »Vandtrædere«, fordi de flyver saa let. Ogsaa de har hjemme i det høje Norden saavel i den gamle som i den nye Verden og kommer kun undtagelsesvis ned under lavere Bredder; thi naar de vandrer, flyver de ikke til sydligere Lande, men ud i rum Sø. De har et lige Næb af samme Længde som Hovedet og Lappefødder, o: randtakkede Lapper paa Fortæerne, som til det første Led er forbundne med en Svømmehud. De er omtrent paa Størrelse med Sumpsneppen, men ligner nærmest Rylerne i Form. Dunene er stærkt udviklede som hos Svømmefugle.