Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
S
VADEFUGLENE 273
Odinshønsene er lige behændige til Lands og til Vands. De svømmer med en uforlignelig Lethed og Ynde, ikke alene paa de rolige Kær og Damme, som de opsøger i Sommertiden, men ogsaa paa Havet, milevidt fra Land, i den stærkeste Søgang. Landet besøger de blot for at yngle og opdrætte Afkommet. Føden bestaar af smaa Bløddyr, Orme, mindre Krebsdyr og Insekter. De er omtrent paa Størrelse som Sumpsneppen.
Den smalnæbede Vandtræder eller Odinshanen (Phala-ropus hyperboreus) er i Sommerdragt sortbrun med rustbrune Fjerkanter og et hvidt Baand over Vingen; Hætte og Underhals er askegraa, Nakke og Overhals rustrøde og Strube, Underkrop og Overgump hvide. I Vinterdragt er den graa med hvid Underkrop og et rødt Skær paa Underhalsen. Om Sommeren bebor Odinshanen Sumpene i Finmarken, Island, Sydgrønland og Nordasien, hvorfra den om Vinteren drager sydligere. Til Danmark kommmer den, dog temmelig sjældent, som Strøgfugl. Paa Spitsbergen lever den om Sommeren væsentlig af en lille Alge, som forekommer i Mængde i dé derværende Moser.
Den brednæbede Vandtræder eller Thorshanen (P. ra/iis) har et fladtrykt, mod Spidsen bredere Næb og er i Sommerdragt brun med hvidlige Fjerkanter, sortaglig Hætte og Underhals samt rustrød Underkrop; i Vinterdragt hvidgraa og underneden hvid med en sort Streg under Øjet. Den bebor de samme Egne som den foregaaende og kommer kun meget sjældent til Danmark i Træktiden.
Klirerne, paa norsk Strandsniperne (Totanus) har et middellangt eller langt Næb, som fra Roden til henimod Midten er blødt, men i Spidsen haardt. Benene er høje og tynde og nøgne højt op over Hælen; Bagtaaen er kort, og Yder- og Mellemtaaen er til det første Led forbundne med en Hud. Styrefjerene er hvide med sorte Baand.
Klirerne bebor ligeledes fortrinsvis Norden, men vandrer regelmæssig og besøger de fjærneste Lande, hvor enkelte bliver og yngler. De lever i Yngletiden ved Flod- og Søbredder, ved Moser og Kær, men ikke saa hyppig ved Strandkanten; enkelte lever fornemmelig i Skove. I Vinterkvarteret slutter de sig ofte til andre, ikke beslægtede Fugle. Saa godt som alle Arter vader ud i Vandet og svømmer godt, men søger dog som oftest staaende deres Føde, idet de stikker Hoved og Ilals under Vandet og tager Orme, Insekter og Smaasnegle op fra Bunden. Stemmen bestaar af velklingende, høje og fløjtende Toner. Naar Sneen er smeltet, indfinder Klirerne sig paa Ynglepladserne, især ved større Mosedrag og anlægger Reden under Buske eller i Græsset. Kun Hunnen ruger. De er sky og forsigtige Fugle.
Mudder-Kliren eller Muddersneppen, paa norsk: Strandsnipen (Totanus hypoleucus) har et lige Næb, der er kortere end Hovedet, og er oventil brungraa med et grønt Skær, sortbrune Brehm: Dyrenes Liv. TI. 18