Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

274 DYRENES LIV Skaftstreger og sorte Tvær- og Zigzagstreger; et Baand over Øjet og Underkroppen er hvidt; Brystet er sortstribet, Næbet mørkegraat og Foden blygraa. Til Danmark kommer denne Fugl sidst i April eller først i Maj. Især paa Efteraarstrækket, i August, findes den ikke sjældent, og den forekommer ogsaa ynglende, navnlig paa Vestkysten af Jylland. Den er forsigtig og sky, tripper rask om og vipper med Halen som en Vipstjert. Dens pibende Stemme lyder som »Tidihidi!« Sortkliren, paa norsk: den sortgraa Strandsnipe (T. fuscus) har ligesom de følgende et Næb, der er længere end Hovedet. Den er en højnordisk Fugl, som paa sit Efteraarstræk, i August, besøger de danske Kyster i flokkevis. Rødben (T. calidris har orangerøde Ben, og Næbet er ved Roden rødt. Den er oventil graalig og underneden hvid, overalt med sorte Pletter; om Vinteren er Farven mere graa. Denne Klire er den i Danmark hyppigst forekommende, ikke alene paa Gennemtræk, men ogsaa som Ynglefugl, idet den i Sommertiden opholder sig i Mængde ved Kyster, Smaaøer og Holme. Navnet Klire er rimeligvis opslaaet af dens ofte gentagne Skrig: «Gelire!« Mindre almindelig er den graa-benede Klire, ogsaa kaldet Svalekliren (T. ochropus), som oventil er mørkebrun med hvide Pletter og underneden hvid med fine, brune Pletter paa Struben. Den yngler i Skove i Nærheden af Vand. Tinksmeden eller Kærsneppen, paa norsk: den grønbenede Strandsnipe (T. glareola) er sortbrun med lyse Pletter, en lys Stribe over og en mørk gennem Øjet; underneden er den hvid med brune Pletter paa Halsen. Denne Art er i Danmark hyppigere end den foregaaende og findes ikke sjældent ynglende paa Tørvejord. Hvidkliren, paa norsk: Gl u t sn e p p en (T. glottis) kendes paa det lange, smalle, i Spidsen svagt opadbøjede Næb. Oventil er den graa med sorte Længdepletter og hvid Overgump og Underryg; Underkroppen er hvid med sorte Længdepletter paa Brystet. Næbet er sortegrønt og Foden graagrøn. Den forekommer i alle Verdensdele, men dens Hjem er dog Norden, hvorfra den aarlig vandrer f. Eks. helt til Sydaustralien, Sydafrika og La Platastaterne. Paa Efteraarstrækket, i August, forekommer den almindelig i Smaaflokke ved de danske Kyster. Den opholder sig helst ved Indsøer i Nærheden af dyndrige Havbugter og er en munter, behændig Fugl, som gærne vader og svømmer, og som i Fare dykker fortrinlig. Flugten er lige, med raske og kraftige Vingeslag; undertiden gør den dog prægtige Vendinger og styrter susende tæt ned mod Jorden, førend den sætter sig. Dens behagelige Stemme lyder som »Tija!« Lokketonen er et sagte »Dik, dik!« Parringsraabet er et fløjtende »Dahydt!« som udstødes t Flugten, og Angstskriget et hvæsende »Kryh!«