Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 275 Kobbersnepperne, paa norsk: Langnæbene, har et langt, bøjeligt og opadbøjet Næb. Den sorthalede Kobbersneppe, ogsaa kaldet Kobberhønen og Strandsneppen (Limosa ægoce-phala) er i Sommerdragt rustrød med sorte, takkede Længdestreger paa Overkroppen, sort Underryg og brungraa Vingedækfjer. I Vinterdragt er Farven mere graa. Nordeuropa og Nordasien er dens egentlige Hjem. Danmark besøges paa Foraarstrækket, og en Del af disse Fugle bliver tilbage for at yngle paa Jyllands Vestkyst; paa Efteraarstrækket, i August og September, gæster de i større Antal de danske Kyster. Det er overordentlig sky Fugle, som færdes det meste af Natten. Den rødbrune Kobbersneppe, paa norsk: det rustrøde Langnæb (L. lapponica) er rustrød med sorte Længdepletter og hvid Hale med mange smalle, sortebrune Tværbaand. Vinterdragten er niere graa. Denne Fugl har ligesom den foregaaende hjemme i det høje Norden, men besøger paa sin Vandring Størstedelen af Sydasien, Sydeuropa og Nordafrika og indfinder sig ogsaa hyppig ved danske Kyster, især paa Efteraarstrækket i Juli, August og September. Paa Øerne ved Slesvigs Vestkyst er Strandbredden undertiden helt bedækket af disse Fugle. Den spinkleste af alle Vadefugle er den rødbenede Stylte-løber (Himantopus candidus). Dens Krop er forholdsvis meget lille, Næbet langt og svagt, i Spidsen lidt nedadbøjet, ved Roden blødt, og Benene, der mangler Bagtaa, er overordentlig lange, tynde og nøgne højt op over Hælen. Vingerne er lange og smalle med meget forlænget Spids. Overryg, Skuldre og Vinger er hos den gamle Fugl sortgrønne; hos de unge brune med hvidlige Fjerkanter, Halen er graa; forøvrig er Farven hvid, fortil med et Rosenskær. Næbet er sort og Foden mørk rosenrød. Længden udgør 38 Gtm. Stylteløberen bebor Syd- og Sydøsteuropa, Mellemasien og Nordafrika; i Danmark er den bleven skudt nogle enkelte Gange. Den forekommer underliden ved Stranden blandt Klyder og Klirer; sædvanligvis opholder den sig dog ved Damme og Kær og i Yngletiden i større Mosedrag med fersk Vand eller i det højeste med Brakvand. Den er meget selskabelig og træffes kun parvis i Forplantningsliden; den øvrige Del af Aaret ses den i Selskaber af 6 12 Individer og om Vinteren i talrige Flokke. Føden er den samme som Klirernes. I Ungarn, hvor Fuglen er hyppig og bekendt under Navnet »Storkesneppe«, efterstræbes den, skønt Kødet ikke er synderlig velsmagende. Nærmest til Stylteløberne slutter sig Klyderne, (se Fig. S. 252). Det er middelstore Vadefugle, som har et langt, smalt, fladtrykt, opadbøjet Næb, hvis yderste, tynde Spids er bøjelig, og meget høje, men forholdsvis stærke Ben med fire Tæer, af hvilke Fortæerne er forbundne med en halvmaaneformig indskaaret Svømmehud.