Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

276 dyrenes liv Klyden (Recurvirostra avocetta) er hvid med sort Hætte, Nakke, Halsryg og Vinge, den sidste dog med to hvide Pletter. Næbet er sort og Foden blaagraa. Længden udgør 43 Ctm. Denne Fugl bebor Nord- og Østersøkysterne og opholder sig ved Ruslands og Mellemasiens Saltsøer, hvorfra den besøger Sydeuropa og Nordafrika samt Sydkina og Indien. Til Danmark kommer den i April og rejser i August. Den yngler paa ganske enkelte af de danske Kyster og Smaaøer, og hvor den forekommer, optræder den næsten aldrig talrig. Strandsumpe er dens rette Hjem, og i det Indre af Fastlandet viser den sig kun yderst sjældent. Sædvanligvis ses den staaende eller langsomt spadserende om i Vandet, medens den nikkende søger Næring. Den lever selskabelig og forliges godt med andre Fugle, men er meget sky overfor Mennesker. Stemmen er et fløjtende »Blit, blit!« og Føden bestaar af Orme, Bløddyr og smaa Vandplanter, der opfanges ved at pløje gennem Dyndet med Næbbet. I en lille Fordybning i Sandet eller Græsset findes dens 2—3 Æg, som ruges af begge Mager. Spoverne (Numenius') (se Fig. S. 252), er slankt byggede Fugle med et langt, tyndt, lidt sammentrykt, i hele sin Længde bueformig nedadbøjet Næb med en Fure langs ned ad Siden, saavel af Over-som Undernæbet, høje og tynde Ben, som er nøgne til langt op over Hælen, og hvis korte Fortæer er forbundne med en kendelig Hud, medens den højtsiddende Bagtaa kun med Spidsen berører Jorden. Denne Gruppe er udbredt over alle Dele af Jorden og gennemvandrer i Aarets Løb saa godt som alle Jordbælter. Den store Regnspove, ogsaa kaldet Dobbeltspoven, Regnpiberen og Østerlandsviben, paa norsk: Storspoven (Nume-nius arqvatus') bliver 70—75 Ctm. lang og er oventil brun med lyst rustgule Fjerkanter; Underryggen er hvid med brune Længdepletter og Underkroppen bleg rustgul med brune Skaftstreger og Længdepletter; Vingerne er brune med hvide Fjerkanter og Pletter og Styrefjerene hvide med sortbrune Tværbaand. Der gives intet Land i Europa, hvor Regnspoven ikke af og til viser sig; thi i Norden yngler den, og Syden gæster den paa sin Vinterrejse. Den forekommer ligeledes i den største Del af Asien, og paa sine Vandringer besøger den ligesaa regelmæssig Mellemafrika som Indien. I det nordvestlige Amerika hører den heller ikke til Sjældenhederne. Over Danmark gaar Trækket nordpaa fra April til Slutningen af Maj og sydpaa fra Juli til September. Især om Efteraaret træffes Regnspoven temmelig hyppig, og hist og her, som mellem Klitterne og paa sandede, ufrugtbare Holme, findes den en sjælden Gang yng-lende. Den har imidlertid sit egentlige Hjem i de store Mosedrag i det høje Nord. Forøvrig binder den sig ikke tir noget bestemt Opholdssted. Fra Vandet flyver den ind over de tørreste Strækninger og derfra igen ud paa Mark og Eng og atter tilbage til Vandet, ganske som det falder den ind. Den er en selskabelig, mistroisk