Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 277 og sky Fugl, hvis Aarvaagenhed stedse bringer en Del mindre kloge Strandfugle til at holde sig til den. Dens klangfulde, fløjtende Stemme lyder som »Tlyid!« Føden bestaar af Insekter, O. ne, Bløddyr, mindre Krebsdyr, Smaaflsk og smaa Krybdyr, samt adskillige Plantestoffer, navnlig Bær. I Moser og paa Heder findes dens 3—4 forholdsvis store, smukt olivengrønne Æg med utydelige grøn-graa og sortbrune Pletter. Den lille Regnspove, paa norsk: Smaaspoven (N. phaeopus) ligner den foregaaende i Farve, men har en hvidgul Længdestribe henad den sortbrune Isse. Denne Art besøger kun Danmark paa Gennemtræk. Begges Kød er velsmagende. * * * Nogle af de største, mest velskabte og tillige klogeste og mest tiltrækkende Vadefugle er Tranerne (Grus), som har et lige, sammentrykt, langstrakt kegledannet Næb, der er noget længere end Hovedet, og meget lange, stærke, højt op over Hælen nøgne Ben, hvis Yder- og Mellemtaa er forenede med en kort Hud, og hvis Bagtaa kun berører Jorden med Kloen. Paa Hovedet er der nøgne Steder, som oftest prydede med levende Farver, og Luftrøret gør en mærkelig Bugt ind i det vel udviklede Brystben. Tranerne er Verdensborgere; dog er det tempererede Bælte og særlig Asien deres egentlige Hjem. De opholder sig i store Moser og Sumpe, især i dem, der støder op til dyrket Land, gaar med afmaalte, sirlige Skridt, morer sig tit med at gøre smukke, danse-agtige Spring, men bevarer dog altid en vis Værdighed; de vader dybt ud i Vandet, kan svømme, men gør det kun ugærne, udmærker sig ved en let og smuk, ofte svævende og kredsende Flugt, under hvilken de holder Hals og Ben lige udstrakte, samt har en høj og gennemtrængende Stemme. Det er velbegavede, muntre, ofte lidt drillelystne Fugle, som er højst selskabelige mod deres Lige og Slægtninge, men gærne anmasser sig Herredømmet over andre Dyr. De er i Virksomhed fra tidlig om Morgenen til langt ud paa Aftenen; dog søger de kun Næring i Morgentimerne, den øvrige Tid helliger de til Selskabelighedens Glæder. Deres Vandringer foretager de i overraskende kort Tid, da de rejser Dag og Nat og næppe under sig Føde eller Hvile. De er overvejende Planteædere; dog tager de ogsaa lejlighedsvis Insekter og Orme, smaa Krybdyr og Fisk, plyndrer af og til en Fuglerede og synes i det hele at betragte dyrisk Føde som en Lækkerbidsken. Deres vigtigste Foder er Korn, hvortil der kommer Knopper, Bladspirer, Rødder, Knolde o. s. v.- I Reden, som findes i Mosestrøg, lægger Hunnen kun to aflange, grønlige og brunplettede Æg. Begge Mager skiftes til at ruge og til at made Ungerne, som hurtig vokser til, men dog først bliver flyvedygtige efter flere Maaneders Forløb. Tranerne har kun faa Fjender og beskærmes mod mange Farer