Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

278 DYRENES LIV ved deres Klogskab og Forsigtighed. I Fangenskab bliver disse Fugle meget tamme, og det er ikke vanskeligt at bringe dem til at forplante sig. Den almindelige Trane (Grus cinerea) er askegraa, med nøgen, rød Isse, en stor, hvidgraa Plet bag Øjet ned ad Halsen, sort Strube og sorte Svingfjer, af hvilke de bageste er forlængede, krummede og krusede og hai- en blød Fane. Længden udgør 140 Ctm. Den nordlige Del af den gamle Verden, fra den østlige Del af Mellemsibirien til Sverige og Norge, er dens Hjem; derfra vandrer den til Siam og Indien eller til Mellem- og Vestafrika. I Danmark er denne anselige Fugl nu aldeles udryddet som Følge af Mosernes Udtørring. Paa Trækket flyver den i talrige Flokke, som iagttager en stræng Kileform; man ser disse Flokke paa alle Tider af Dagen og hører Tranernes trompet-agtige Skrig om Natten, hvoraf man kan slutte, at de fortsætter Vandringen næsten uafbrudt. Inden de drager bort om Efteraaret, samles de ligesom Storkene paa bestemte Steder, fra hvilke de en Dag svinger sig i Vejret under høje Skrig. I al den Tid, de er borte fra Hjemmet, holder de sig samlede i store Skarer, i hvilke der optages beslægtede Arler. Med disse flyver de hver Morgen ud paa Markerne for at søge Føde, vender tilbage i Formiddagstimerne, leger sam- Trane. men og pynter paa deres Fjer. De vender ligeledes skarevis hjemad; der opløser Mængden sig i Smaaflokke og disse igen i Par, som hvert for sig opsøger en passende Yngleplads i en sivbevokset Mose, fra hvilken der er en vid Udsigt. Tranen er ikke alene en af de klogeste Fugle, men et af de klogeste af alle Dyr. Denne store, statelige, behændige og vel begavede Fugl er sig ogsaa sine udmærkede Evner bevidst, og der udtaler sig en vis Selvtillid i hele dens Færd. Men uagtei der i Reglen er en rolig Værdighed udbredt over den, kan den dog til sine Tider more sig med lystige Spring, overmodige Lader og et Slags Danse eller med at flyve i prægtige Kredse over et og samme Sted. Den er ikke sky, men i høj Grad forsigtig, og enhver Flok udstiller regelmæssig en Skildvagt, som skal sørge for hele Skarens Sikkerhed. Ligesaa forsigtig som Tranen i fri Tilstand undgaar