Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 279 Mennesket, lige saa nøje slutter den sig til det i Fangenskab. Med Undtagelse af de klogeste Papegøjer gives der ingen Fugl, som træder i et saa nøje Forhold til Mennesket; Tranen ser ikke alene en Forsørger, men en Ven i sin Herre og bestræber sig for at give det tilkende. Den vogter Kvæg lige saa godt som den klogeste Hund, holder Orden i Hønsegaarden, følger sin Herre paa Spadsereture og vænnes let til at flyve ud og ind. Paa en Tue, en nedtraadt Busk eller et andet ophøjet Sted i en Mose slæber et Tranepar tørre Grene og Kviste sammen og fuldfører der den kunstløse Rede ved Hjælp af Straa, Siv, Græs o. s. v. I den lave Fordybning i Midten lægger Hunnen sine to store Æg, hvis Grundfarve snart er graa-grøn, snart brunlig og snart lysegrøn. Det er vanskeligt at finde Reden, da Fuglene altid sniger sig til og fra den med den største Forsigtighed og bestandig vogter sig for at forraade dens Tilstedeværelse. Jomfrutranen (Gras virgo) har et helt befjeret, bagtil med to lange Fjerbuske prydet Hoved. Farven er lys blaagraa, Forhalsen og dens forlængede Fjer er sorte, Fjerbuskene paa Hovedet hvide og Svingfjerene sortgraa. Længden udgør 85 Clm. Sydøsteuropa og Mellem- asien er denne overordent- Fugleliv i Mellemafrika. I Forgrunden Krontraner. lig sirlige Tranes Hjem. I Levemaade, Væsen og Færd ligner den den almindelige Trane. Begges Stemme er ligeledes saa godt som ens. Pallas fortæller, at Kirgiserne ivrig forfølger Jomfrutranen og betaler 5 Faar eller en Hoppe for et Eksemplar, hvor den er sjælden, da de bruger dens sorte Halefjer til en særegen Hovedpynt. Krontranerne har paa Forhovedet en fløjelsagtig Fjerbusk, som paa Issen og Baghovedet gaar over til spiraldrejede, oventil straaleformig udbredte Fjerbørster, der danner disse Fugles ejendommelige Prydelse, den saakaldte Krone.