Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

280 DYRENES LIV Krontranen eller Paafugletranen (Grus pavonina) er sort med brungul Fjerbusk med sorte Smaastænk; Hovedfarven er blaalig sort, og Vingedækfjerene er hvide. Længden udgør 99 Ctm. Fuglens Hjem er Mellemafrika, omtrent fra 16° n. Br. sydefter; i Sydafrika erstattes den af en beslægtet Art. Den opholder sig pareller flokkevis ved kratbegroede Flodbredder eller i tyndt bevoksede Skove, hvorfra den daglig flyver over paa Flodøerne for at drikke og at danse. I Regntiden træffes den parvis, ellers i Flokke, ofte paa over hundrede Individer. Flyvende viser Krontranen sig i sin fulde Pragt, da dens to Hovedfarver, Sort og Hvidt, da falder mest i Øjnene. Højst ejendommelige er de dansende Bevægelser, den giver til Bedste i stærk Sindsbevægelse. Den springer meterhøjt fra Jorden, aabner Vingerne lidt og træder dansende paa Fødderne, ofte først paa den ene Fod og saa paa den anden. Stemmen, der gengives temmelig godt ved Fuglens arabiske Navn »Rharnuk!« kan høres næsten 2 Kilometer langt i Skoven. Føden bestaar af Frø af forskellige Græsarter og Korn, navnlig Durra og Kafferhirse, hvortil kommer Knopper, Frugter, Insekter og maaske Muslinger og Smaaflsk. Krontranen bliver let tam, og i zoologiske Haver gør den megen Lykke, da den som oftest begynder at danse, naar den hører Musik. En ejendommelig Beboer af Campossletterne i Sydamerika er Seriemaen (Dicholophus cristatus'). Dens Fjerdragt er graabrun med fine, lyse og mørke Tværstreger; ved Næbroden hæver der sig en af to Rækker fine Fjer dannet, bagtil rettet Fjerbusk. Længden udgør 82 Ctm. Seriemaen lever paa de græsbevoksede Stepper og Høje i det indre af Brasilien og er udbredt over en stor Del af Sydamerika, men erstattes i La Platastaterne af en beslægtet Fugl, Tjunjaen. Den lever parvis og efter Yngletiden familievis, tre eller flre sammen; man faar den dog kun at 'se, hvor den ikke kan skjule sig i Græsset. Derimod hører man den hyppig paa Campossletterne, hvor dens Stemme lyder som en Bjæffen af en ung Hund eller som Skriget af en Rovfugl. Dens Næring bestaar fortrinsvis af Insekter; dog fortærer den ogsaa Slanger, Firben o. s. v. Brasilianerne sætter derfor megen Pris paa den, og det er ved Lov forbudt at dræbe den. ünge Fugle bliver tamme i Løbet af et Par Dage, kommer, naar man kalder, og æder af Haanden. Trompeterfuglene har krusede Dun paa Hoved og Hals og høje Ben med flre korte Tæer, af hvilke Fortæerne er forbundne med en smal Hud. Hos Agamien (Psophia crepitans) er Hovedfarven sortagtig med et violet Skær og med olivenbrune Skulderfjer, som med Alderen bliver sølvgraa. Længden udgør 52 Ctm. Den Del af Sydamerika, der ligger Nord for Amazonfloden, er Aga-miens Hjem; Syd for hin mægtige Flod erstattes den af en beslægtet