VADEFUGLENE
281
Fugl. Begge lever flokkevis i Skove og udstøder hyppig et skarpt, vildt Skrig, efter hvilket der følger en dump, ligesom trommende Lyd, der frembringes med lukket Næb, vedvarer et Minut og taber sig mere og mere, saa at den synes at komme fra en større og større Afstand. Deipaa følger der en Pause, og nu høres igen hin Skrigen og Bugtalen. En ejendommelig Bygning af Luftrøret, der staar i Forbindelse med halvkugledannede Luftsække, gør det muligt for Fuglen at frembringe disse mærkelige, iøvrigt ret velklingende
Toner. I Indianerbyer holdes Agamien tam som Vogter i Hønse-gaarden. Et Eksemplar i Aklimatisationshaven i Paris førte ligeledes en Flok Høns, som om den var deres Herre, kaldte paa dem og klukkede.
* , *
❖
Storkene (Ciconiidaé) har et langt, lige, kiledannet Næb uden Næsegrube; Benene er meget lange, stærke og nøgne langt op over Hælen; Fortæerne er ved en Hud forenede til det første Led, Bag-taaen naa’r kun Jorden med Spidsen, og Kloerne er korte og flade;