Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

22 DYRENES LIV Rørsangerne opholder sig ved Aaer, Floder og Søer eller paa sumpede, siv- og rørbegroede Steder. Sangen er mere paafaldende end velklingende, men iøvrigt ingenlunde ubehagelig og høres helt ud paa Natten. Flugten er vaklende og usikker, og de flyver aldrig langt ad Gangen. Derimod klatrer de fortrinligt op og ned ad lodrette Rør, løber som Mus henad Jorden og smutter rask afsted mellem de tættest voksende Siv- og Rørstængler. Oftest gør de sig usynlige, og saa godt som aldrig forlader de deres Rørskove, hvor deres muntre, noget snærrende Kvidren lyder næsten uafbrudt. Føden bestaar især af Insekter og Larver, som de piller af Rør, Siv og Græs. De i Norden forekommende Arter er Trækfugle, der i Reglen indfinder sig temmelig sent og først yngler, naar Sivene er skudte højt nok op til at yde dem et godt Skjul. Den tykke og dybe Rede anbringes som oftest over Vandspejlet, enten mellem lodrette Rør og Sivplanter eller i | ; , Buske. De har en kunstig, pung- '■WWlÉIÉ dannet Bygning og indeholder 3—6 \ brogede og plettede Æg, der ud- ruges af begge Mager. I Bur tri-• ves Rørsangerne sjældent. Af Medlemmerne af denne Slægt er Drossel-Rørsange-li' ren, ogsaa kaldet Rørdroslen og Drossel-Rørsmutten (A. Rørsanger. arundinaceus) den største. Den bliver 21 Ctm. lang, er paa Oversiden gulagtig rustbrun, paa Undersiden bleg rustgul. Naar undtages Storbrittannien har den hjemme i vandrige Egne i Mellem- og Sydeuropa. Den ankommer sidst i April eller først i Maj og drager bort i Begyndelsen af September. Vinterrejsen udstrækker sig gennem hele Afrika, lige til Kap. Efter sin Ankomst synger Hannen fra Morgen til Aften, ogsaa efter Solens Nedgang og, især i Førstningen, en stor Del af Natten. Sangen bestaar af fulde og stærke Toner og erindrer om Frøernes Kvækken, som Rørsangerne har saa god Lejlighed til at høre og maaske efterligner. Hele Melodien bestaar kun af en snærrende eller kvækkende Lyd, og dog er den ikke ubehagelig. Reden anbringes med beregnende Omsigtsfuldhed i en saa stor Højde, at Vandet ikke kan naa den, selv om det skulde stige usædvanligt. Den er ophængt mellem 4—-5 Rørstængler og bestaar af tørre Blade og Straa, som indadtil bliver finere og finere. Indvendig er den udforet med Plantetrevler, Hestehaar, Traad, Uldgarn o. s. v. De 4—5 Æg, som sjældent er fuldtallige før midt i Juni, er blaalige eller grønlighvide med mørk olivenbrune, askegraa og skiferfarvede Pletter og Punkter. Sivsangeren eller den gule Rørsmutle (A. schoenobaenus')