Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

OC DYRENES LIV dens Kro og Knogler af en Størrelse, som det vilde have været umuligt for enhver anden Fugl at sluge; man har fremdeles bemærket, at den ogsaa sluger Jord, der er vædet med Blod og Pjalter, der er dyppede i Blod, og man har set, at vingeskudte Eksemplarer endnu snappede en og anden Bid, som de løb forbi. Med Gribbe og Hunde ligger Marabuen altid i Strid. Den kaster sig samtidig med Gribbene over ethvert Aadsel og forstaar at hævde sin Plads. Jagten paa Marabuen er stedse vanskelig, fordi Fuglen er overordentlig sky. Det lykkes lettest for de Indfødte, som Marabuen er vant til at se om sig; de binder en lang, tynd, men stærk Snor om et Faareben og kaster det derpaa hen blandt det andet Affald. Marabuen sluger det og fanges nu som paa en Medesnøre, inden den endnu har faaet Tid til at opgylpe den slugte Knogle. Marabuen kan holdes iblandt mindre Fjerkræ, da den fra først af erhverver sig et saa ubetinget Herredømme paa Fodringspladsen, at Store og Smaa forsigtigt trækker sig tilbage for den og først lader den stille sin Sult. Har den ædt sig mæt, er den en af de godmodigste Skabninger under Solen og ypper aldrig Kiv med noget andet Dyr uden at være bleven tirret. Til Storkene henregnes endvidere Gabenæbene (Anastomus), som bebor Afrika og Sydasien. Deres Næb er tykt og sammentrykt og udmærker sig ved, at de flnttandede Næbrande kun er forenede ved Roden og i Spidsen, men i Midten er skilte fra hinanden. Snegle og Muslinger er disse Fugles Hovedføde, og opsamles og pilles med stor Færdighed. Den afrikanske Tantalus (Tantalus ibis') er hvid med et rosenrødt Skær paa Ryggen og med purpur- og rosenrøde Pletter paa Vingedækfjere; Sving- og Styrefjerene er glinsende sortgrønne. Næbet er voksgult, Foden blegrød og det nøgne Forhoved zinnoberrødt. Længden udgør 90—104 Ctm. Mellemamerika er denne Fugls Hjem. Fra 18 Grader s. Br. har man fundet den ved alle Vande i det Indre, enkelte ogsaa nær ved Søkysterne. I August bærer den sin Pragtklædning, saa at det kan antages, at dens Yngletid falder i September. Den jager i Morgen-og Aftentimerne; dens Føde bestaar af alle Slags Smaadyr, ogsaa mindre Pattedyr og unge Fugle, men især af Vanddyr. Om Middagen ses den som oftest i Flokke staaende paa sandede Øer i Floder eller i lavt Vand, eller udhvilede paa Træer. I sin Gang og Flugt ligner den Storken. Træskonæbet (Balaeniceps rex), udmærker sig ved sin betydelige Størrelse, tykke Hals, sit store Hoved og vældige Næb, som ligner en plump Træsko. Hovedfarven er smuk askegraa; de større Fjer har lysere Kanter, og Sving- og Styrefjerene er sortegraa. Længden er 140 Ctm. Denne Kæmpe blandt Vadefuglene lever i Moserne ved den hvide Nil og nogle af dens Bifloder, mellem den 5te og 8nde Grad n. Br. Sædvanligvis ser man den der i mindre