ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
VADEFUGLENE 287 sig især pragtfuld ud, da de hvide Svingfjer saa stikker prægtigt af imod de sorte Dækfjer paa Vingerne. Den taaler godt Fangenskab, bliver let tam og forliges vel med det mindre Fjerkræ. Sit Foder tager den i Spidsen af Næbet, kaster det i Vejret og opfanger det igen. Sydasien og Mellemafrika beboes af de hæslige Marabustorke, hvis Spiserør ved det nederste af Halsen udvider sig til en stor Sæk, som rigtignok kun har ringe Lighed med en egentlig Kro, men dog bruges paa samme Maade. Halens underste Dækfjer er dunagtige og afgiver prægtige Pyntefjer. I Indien æres Marabu-storkene lige saa højt som Ibissen i Ægypten og staar under offentlig Beskyttelse. De bebor alle større ostindiske Byer, spadserer om paa Kalkuttas Gader, flyver til bestemte Tider op paa Fæstningsværkerne for at hente Levningerne fra Maaltiderne, slaas med Gribbene om ethvert Aadsel og sejler ikke sjældent i Selskab med disse ned ad Ganges paa de Lig, der kastes ud i den hellige Flod. I mange Byer opholder de sig dog kun en Del af Aaret og flyver derpaa til Ynglepladserne, hvor de vældige Reder lige saa vel findes paa Træer som paa Klippeafsatser. Hos den i Afrika levende Marabu, Adjudanten eller Filosofen (Leptoptilas crume-nifer) er Hovedet rødlig kødfarvet og besat med sparsomme, korte, haaragtige Fjer; dets Hud er i Reglen sotn skurvet og Hal- sen nøgen. Ryggen er mørke- Marabustork, grøn med metallisk Glans; Nakken og Underkroppen er hvide, Sving- og Styrefjerene mat sorte og de store Vingedækfjer har paa Yderfanen en smal, hvid Kant. Næbet er smudsig hvidgult og Foden sort, men sædvanligvis bedækket med et Lag hvidt Skarn. Længden udgør 160 Ctm. Aldeles bortset fra Størrelsen bliver denne Fugl paafaldende ved sin Optrædens hele Værdighed, og dens urokkelige Ro vidner om den kloge Besindighed, med hvilken den møder Ven og Fjende og for-staar at bedømme dem. Enhver af dens Bevægelser er nøje afmaalt. Der gives rimeligvis ingen Fugl, som nærmer sig Marabuen i Graadighed. Man har fundet hele Ben og Klove af Hornkvæg i