Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

286 DYRENES LIV Glæde; de viser dem alle Bevægelserne med Vingerne og lokker dem endelig bort fra Reden, og Ungerne lærer snart at stole paa Vingerne og foretager nu daglig en Flyvetur med de Gamle, men vender i Førstningen hver Aften tilbage til Reden for at overnatte der. Naar Træktiden nærmer sig, samler alle Storke i en Egn sig paa fugtige Enge; Dag for Dag kommer der flere, og Forsamlingerne varer bestandig længere. Før Afrejsen holdes der Mønstring, og det skal ved saadanne Lejligheder være sket, at de, der var udygtige til at foretage Rejsen, blev dræbt af de andre. Efter denne »Storkejustits« bryder hele Hæren op til Rejsen og svinger sig efter en livlig Knebren i Vejret, omkredser endnu en Tid lang Hjemmet og drager derpaa rask afsted i sydlig Retning, idet den undervejs optager andre iblandt sig og saaledes bliver større og større. Naumann taler om Storketræk paa 2—5000 Individer, og dette bekræftes ogsaa fra andre Sider; men i den senere Tid er Flokkenes Størrelse dog aftaget betydelig. Den sorte Stork (Ciconia nigra) har en hvid Underkrop, men er ellers sortbrun med en stærk Metalglans. Næb og Fødder er dog røde. Den er temmelig sjælden i Danmark, hvor den er hyppigst i Jylland og bl. a. yngler i forskellige Skove i Nordjylland. Den ankommer omtrent samtidig med den hvide Stork, dog ofte noget tidligere og synes at blive noget længere om Efteraaret. Føden bestaar fortrinsvis af Smaafisk, af hvilke den undertiden tager saa mange til sig, som den kan rumme. Dens Flyveevne er meget stor, og i smukt Vejr hæver den sig ofte saa højt, at Øjet næppe kan følge den. Reden — der bestaar af friskt, grønt Mos paa en aflang Bunke Grene og Kviste — anbringes ved Begyndelsen af Kronen, og ikke i Toppen, af store Træer. De 4—5 Æg er rent hvide. Ungerne, der i Dundragt er lyst graagule, staar langt tidligere oprejste i Reden end den hvide Storks og søger selv deres Føde inden Afrejsen, hvorimod den hvide Storks Unger mades paa Reden lige til den Dag, da Vandringen gaar for sig. De varme Landes Kæmpestorke eller Aadsels torken e (Mycteria) er, om ikke de stærkeste, saa dog de højeste af alle Storkfugle, Næbet er meget langt, oventil næsten lige og undertiden forsynet med en saddelformet Vokshud. Den afrikanske Saddelstork (M. senegalensis) er en stor og prægtig Fugl. Hoved, Hals, Overvinger, Skuldre og Hale er sorte med metallisk Glans; forøvrigt er Farven blændende hvid. Næbet er ved Roden rødt, derpaa sort og i Spidsen blodrødt, og den saddelformede Vokshud gul; Løbene er graabrune og Hælen og Taaleddene urent karmosinrøde. Hannens Længde udgør 146 Ctm. Man maa have set Saddelstorken bevæge sig i det Frie og beskrive sine Kredse over den mørke Skov for at forstaa det Indtryk, som den mægtige Fugl frembringer hos Forskeren,. I Flugten tager den