Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 285 viser sig straks i sin hele Færd som den rette Ejer. Hvor mange Aar efter hverandre ét og samme Par benytter Reden, véd man ikke nøje, men man antager, og det vist med Rette, at Fuglen lever meget længe, og at det derfor er sjældent, at en Rede skifter Ejer. Af alle Iagttagelser kan det sluttes, at Storken lever i livsvarigt Ægteskab og at begge Mager er hinanden tro. Ja, man har endog haft Eksempel paa, at en Hun, som overvintrede i Tyskland, fordi den var bleven saaret og udygtig til at foretage den lange Rejse, blev opsøgt af Hannen, som endog senere overvintrede tilligemed Hunnen. Naar et Storkepar ikke forstyrres, begynder det straks efter sin Ankomst at udbedre Reden, idet det henter nye Grene og Kviste, anbringer dem ovenover de mere eller mindre forraadnede gamle og danner en ny Fordybning i Reden. Denne bliver derfor Aar for Aar større og tungere, saa at Underlaget undertiden ikke er i Stand til at bære den, hvorfor Mennesket atter maa bringe Hjælp. Bygningen selv hører forøvrigt ikke til de fortrinlige. Tommetykke Grene, Kviste, Tjørn, Jordklumper og Græstørv danner Grundlaget, og derefter følger der et Lag tyndere Kviste, Rør og Siv; den indre Fordybning er klædt med Gødning, Straa, Klude og Papirstumper. Alt Byggematerialet hidføres i Næbet af begge Mager; den egentlige Bygmester er dog Hunnen. Begge arbejder saa rastløst, at en ny Rede bygges paa mindre end otte Dage, og at Udbedringen af en gammel sker paa to, tre Dage. Medens den ene af Magerne henter Stof til Reden, holder den anden Vagt, og der bliver selvfølgelig i den Tid knebret, man fristes til at sige i alle Tone- og Taktarter, og overhovedet lagt megen Glæde for Dagen over den nybyggede eller udbedrede Bolig. Sidst i April lægger Hunnen det første Æg og efter nogle Dages Forløb tre, fire andre. Hunnen ruger overordentlig ivrig fra 28 til 31 Dage og bliver i den Tid fodret af Hannen. Ungerne mades med Orme og Insekter og faar først senere kraftigere Kost. Storkenes Familieliv yder altid et underholdende Skue, men medfører ogsaa visse Ulemper. Taget bliver ikke alene afskyelig tilsmudset, men der udkastes en Mængde Næringsmidler, som gaar i Forraadnelse og udbreder en styg Lugt. Ikke sjældent sker det til Husfruens Forfærdelse, at den gamle Stork kommer flyvende med levende Snoge og Staalorme og taber nogle af dem, som triller ned ad Taget i Gaarden. Ungerne hviler i de første Dage af deres Liv paa hele Løbet og er først senere i Stand til at rejse sig op, men sikres af de erfarne Gamle mod at falde ned ved Anbringelsen af nye Stave og Grene. De lærer snart Egnen at kende, opdager allerede i lang Afstand, naar en af de Gamle kommer hjem med Foder og hilser den først med glade Bevægelser og senere med en i Begyndelsen ubehændig Knebren. Ungerne er i det mindste to Maaneder om at vokse til; mod Slutningen af denne Tid begynder de at prøve Vingerne og vover endelig at flyve fra Reden ud paa Taget. De Smaas Forsøg volder aabenbart de Gamle den største